Vil du gøre en forskel for patienter og personale på Aalborg Universitetshospital?
Er du klar til at spille en central rolle i driften af et moderne hospital?
Vi søger engagerede rengørings- og servicemedarbejdere til vores team i Ambulatoriehuset. Her bliver du en vigtig del af indsatsen for at skabe et rent, trygt og indbydende miljø for både patienter og kolleger.
Som en del af Service & Rengøring i Ambulatoriehuset får du en varieret hverdag, hvor arbejdet er opdelt i to hovedområder:
- Specialiserede skopi-opgaver: Herunder rengøring og behandling af endoskoper (kræver særlig oplæring og kan indebære yderligere specialopgaver).
- Klinisk rengøring og hygiejne: Sikring af et rent og sikkert miljø i undersøgelsesrum, prøvetagningsstuer, endoskopistuer, sammedagskirurgiske stuer samt toiletter og birum.
Da du ofte arbejder i områder, hvor der er patienter og personale til stede, er det vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse og kan samarbejde med mange forskellige mennesker i en travl hverdag.
Hvem er du?
Vi leder efter en med den rette indstilling.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra service og/eller rengøringsbranchen. Det kan fx være som rengøringstekniker, serviceassistent, husassistent eller lignende
- Taler og skriver dansk (alle instrukser og mails er på dansk)
- Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet
- Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske ændringer og hvor tempoet går op og ned
- Er god til at samarbejde og tage ansvar – både for egne og fælles opgaver
- Du skal være god til at koordinere opgaver og have et godt overblik
Potentielle arbejdstider
Du vil arbejde efter et 4-ugers rul, hvor du har 3 uger med tidligvagter, 1 uge med senvagter, samt weekendvagter hver 4. uge.
- Tidligvagter: kl. 06.00 – 14.00
- Senvagter: kl. 12.00 – 20.00
- Weekendvagter: kl. 06.00 – 13.00
- Skopivagter: kl. 06.30-14.00 / 08.00-15.30 / 08.30-16.00
Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge. Opstart hurtigst muligt.
Arbejdssted
Hospitalsbyen, 9260 Gistrup. Der går flere busser lige til døren: 2, 12, 54 og 954X.
Klar til at søge?
Tryk blot på "Søg job"-knappen. Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail.
Har du spørgsmål?
Kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 - 14.00 i hverdagene.
Det praktiske
Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




