Pædagog søges til Botilbud for Voksne med Døvblindhed i Aalborg – Danalien
Savner du som pædagog tid til fordybelse, stærke relationer og faglig udvikling, og har du lyst til at prøve kræfter med et højt specialiseret felt?
Borgernes støttebehov er vokset. Derfor søger vi på botilbud Danalien en pædagog med erfaring fra praksis og lyst til at udvikle deres faglighed på et helt særligt specialområde.
Du behøver hverken kende til døvblindhed eller kunne tegnsprog på forhånd. Mange af os begyndte samme sted. Du bliver grundigt introduceret og får erfarne kolleger omkring dig, mens du lærer området at kende.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at bringe din pædagogik i spil på nye måder.
Du bringer erfaring, vi sørger for specialisering
Hos os får du mulighed for at bygge videre på din faglighed i et højt specialiseret felt, hvor relationer, kommunikation og struktur er centrale redskaber. Vi ved, at døvblindefeltet er nyt for de fleste. Derfor har vi et stærkt fokus på oplæring og faglig støtte:
• struktureret introduktionsforløb med følvagter
• oplæring i de unikke kommunikationsformer, vi bruger, samt døvblindespecifikke metoder
• tæt faglig sparring i hverdagen
• målrettet kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling er en naturlig og prioriteret del af arbejdet hos os.
Hos os er det også faglighed at sætte sig sammen med en borger, være nærværende og i roligt tempo forstå deres udspil.
Hverdagen hos os
Du arbejder med voksne borgere med medfødt døvblindhed. For dem giver verden ikke sig selv, og din rolle som pædagog er at gøre verden tilgængelig. Det kan være ved at strukturere dagen og skabe genkendelighed, guide gennem berøring og tydelig kommunikation, oversætte omgivelser, stemninger og hændelser og støtte borgerne i aktiviteter, relationer og deltagelse i hverdagen.
Nogle borgere er mobile, andre har brug for støtte i næsten alle situationer. Fælles for dem er, at de er aktive mennesker med individuelle behov, og at din indsats gør en mærkbar forskel. Arbejdet er intenst og tæt på, både relationelt og praktisk, men det foregår inden for tydelige faglige rammer. Du vil møde metoder som totalkommunikation, relationspædagogik, low arousal, sansestimulering og strukturpædagogik. Ikke som teori på papir, men som konkrete greb i hverdagen.
Dokumentation og refleksion er en naturlig del af arbejdet og bruges aktivt til at udvikle praksis og samarbejde i teamet.
Du står aldrig alene
Faglighed og samarbejde er fundamentet hos os. Du bliver en del af et engageret team med høj specialviden og en kultur, hvor man hjælper hinanden og deler erfaringer.
Arbejdet kræver noget af dig, både mentalt, fagligt og menneskeligt. Men du vil også opleve en hverdag, hvor der er tid til relationer, plads til refleksion og tydelig mening med arbejdet. Og ja — vi har også plads til humor og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet pædagog
- har erfaring fra pædagogisk praksis
- trives i tætte relationer og fysisk nærvær
- arbejder reflekteret og struktureret
- har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt.
Om os
Danalien er en af afdelingerne i Botilbud for Voksne med Døvblindhed. Vi fokuserer på døvblindhed som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med taktil tilgængelighed og taktil kommunikation, som begge er afgørende for, at personer med medfødt døvblindhed kan begribe både den omgivende verden og kommunikationen med mennesker omkring dem.
Det er vores fornemmeste opgave at støtte borgerne i at mestre eget liv samt skabe udvikling og trivsel for den enkelte. Vi er en personalegruppe med en rummelig kultur og et stærkt støttende sammenhold, hvor der er plads til faglig sparring. Og aldrig langt til et godt grin.
Botilbud for Voksne med Døvblindhed er et §108-tilbud med plads til 40 voksne borgere med medfødt døvblindhed fordelt på tre afdelinger. På Danalien bor 15 borgere.
Tilbuddet er ét af fem tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, der er organiseret i Specialsektoren i Region Nordjylland.
Botilbud for Voksne med Døvblindhed er landsdækkende. Vi har tæt samarbejde med de øvrige tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik. Det giver blandt andet god adgang til skolegang, aktivitets- og samværstilbud samt landsdækkende rådgivning og vejledning.
Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Nyholm Rosenkilde på tlf.: 20 29 16 97 eller mail: meny@rn.dk. Du er også velkommen til at komme på et kort besøg og rundvisning.
Læs mere om Botilbud Danalien og Botilbud Kloden
Og kom med indenfor i hverdagen hos os og i de andre afdelinger i både Botilbud for Voksne med Døvblindhed samt i vores søstertilbud Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab på Facebook/Døvblindhed og høretab og på Instagram/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland (@doevblindhedoghoeretab)
Det praktiske
Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men der er mulighed for færre timer.
Arbejdstid:
- Primært aftenvagter
- Arbejde hver anden weekend – alternativt hver tredje weekend, hvor den ene vagt vil være en 15-timers vagt
- Enkelte helligdage.
Ansættelse:
- Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026
- Samtaler: 6. oktober 2026
- Tiltrædelse: 1. november 2026 eller snarest muligt derefter
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. indgået med Socialpædagogerne.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




