Ambulancebehandler eller paramediciner til fast døgnvagt i Pandrup
Har du lyst til at bringe din faglighed i spil på en arbejdsplads, hvor der både er plads til seriøsitet og til at trække på smilebåndet? Vi søger lige nu en ambulancebehandler eller paramediciner til en fast døgnvagt i Pandrup.
I Pandrup bliver du en del af en mindre base med et stærkt sammenhold og et tæt kollegialt fællesskab. Her kender vi hinanden godt, hjælper hinanden i hverdagen og værner om den gode kultur på arbejdspladsen. Samtidig er fagligheden høj, og der er altid kolleger, der står klar med sparring og støtte, når behovet opstår.
Som ambulancebehandler eller paramediciner på døgnvagt bliver du en del af en hverdag, hvor du møder mennesker, der har brug for ro, tryghed og professionel behandling i svære situationer. Din opgave er at levere den bedst mulige præhospitale indsats og sikre en god og sikker overlevering til hospitalet.
Men jobbet handler også om livet på basen. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og stærke relationer er med til at skabe de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Derfor søger vi en kollega, der både bidrager fagligt og værdsætter fællesskabet med kollegerne.
Vi leder efter dig, der:
- Har autorisation som ambulancebehandler eller paramediciner.
- Har kørekort kategori C.
- Kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
- Trives med døgnvagter og det ansvar, der følger med.
- Bidrager positivt til fællesskabet og samarbejdet med kolleger og elever.
- Har lyst til at være en aktiv del af hverdagen på basen.
Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Det kan være gennem kurser, undervisning af kolleger, videreuddannelse til paramediciner eller deltagelse i akutbilsordningen.
Ansøgningsfrist: 8. oktober 2026
Samtaler: 16. oktober 2026
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale.
Vi tilbyder løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med FOA for ambulanceuddannet personale.
Ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest, hvortil det er en forudsætning med dit samtykke.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Anders Fjorback Kristensen på tlf. 24 79 45 42 eller anders.f@rn.dk.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




