Dit arbejde gør en forskel – Bliv Service- & Rengøringsmedarbejder i Sengetårn J
Som en del af vores team i Sengetårn J (4. sal) spiller du en afgørende rolle i at skabe et rent og trygt miljø for både patienter og personale. Vi søger dedikerede fuldtidsmedarbejdere til stillinger på 37 timer om ugen, hvor du arbejder i hjertet af hospitalet på de kliniske sengeafsnit. Her er høj hygiejnestandard altafgørende for patienternes sikkerhed, og dit arbejde er en direkte forudsætning for et trygt hospitalsmiljø.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Patientnær rengøring.
- Serviceopgaver i forbindelse med patientmad.
- Tæt samarbejde med sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale for at sikre det daglige flow.
- Generel vedligeholdelse og rengøring, der understøtter et trygt og indbydende miljø for patienter og pårørende.
Oplæring og udvikling
Når du starter, bliver du introduceret til arbejdet gennem et grundigt oplæringsforløb sammen med en erfaren kollega. Vi anvender kvalitetsstandarden Insta800, som du naturligvis bliver oplært i, og du får desuden mulighed for at tage en efteruddannelse som rengøringstekniker via AMU.
Om dig
Du skal have lysten til at gøre en forskel og være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løser opgaverne sammen.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra service- og/eller rengøringsbranchen (f.eks. som rengøringstekniker, serviceassistent, husassistent eller lignende).
- Taler og skriver dansk (alle instrukser og mails er på dansk).
- Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet.
- Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske ændringer.
- Er god til at samarbejde og tage ansvar – både for egne og fælles opgaver.
Arbejdstider
Arbejdet foregår i et 4-ugers rul med 3 uger med tidligvagt (kl. 06.00-14.00 eller 07.00-15.00), 1 uge med senvagt (kl. 12.00-20.00) og weekendvagter hver 4. uge.
Dit arbejdssted
Hospitalsbyen 20, 9260 Gistrup. Der går flere busser lige til døren: 2, 12, 54 og 954X.
Om afdelingen
Vi er cirka 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver.
Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring
Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring
Klar til at søge?
Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Har du spørgsmål?
Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 – 14.00 i hverdagene.
Det praktiske
Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




