Bliv Meritpædagog som sporskifter på Området for Voksne med Udviklingshandicap, Sødisbakke (OVUS)
Vil du være med til at skabe livskvalitet og gode oplevelser for mennesker med varige fysiske og psykiske udviklingshandicap? Ønsker du et meningsfuldt arbejde, der gør en forskel for andre?
Hvis du har en længere videregående uddannelse på bachelor eller kandidatniveau, er +25 år og går med tanker om at skifte spor i dit arbejdsliv, kan vi nu tilbyde dig en unik mulighed.
Vi søger dygtige og engagerede mennesker med stærke kompetencer på tværs af vores seks pædagogiske tilbud – og vi har brug for det, du kan!
Vi udbyder lige nu et antal stillinger på minimum 30 timer som omsorgsmedhjælper, hvor du samtidig får en gratis 2,5-årig uddannelse til meritpædagog som sporskifte indenfor det specialiserede socialområde med opstart til februar 2027.
Før uddannelsesstart vil du blive ansat på et af vores tilbud. Vi sørger for, at du bliver klædt på til jobbet gennem et veltilrettelagt onboarding-forløb og du vil få tæt faglig sparring gennem vores mentorordning. Desuden vil du få nogle fantastiske og engagerede kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig på vej.
Du vil få løn under hele din uddannelse, som du tager på deltid, mens du sideløbende arbejder hos os. Du får løn for det antal timer, du arbejder hos os.
Som ansat i en sporskiftestilling får du:
- Et grundigt onboarding-forløb og mentorordning.
- En gratis 2,5-årig uddannelse til meritpædagog med løn under uddannelsen.
- Introduktion til vores faglige tilgange Gentle Teaching Nordic, neuropædagogik og LA2U.
- Læring med tæt forbindelse mellem teori og praksis.
- Et meningsfyldt arbejde med fantastiske kollegaer og borgere.
Vi søger nye kollegaer, der:
- Ønsker at arbejde med mennesker med udviklingshandicap.
- Vil tage udgangspunkt i borgernes perspektiv og støtte dem i at leve et meningsfuldt liv med så meget selv- og medbestemmelse som muligt.
- Er videbegærlig og har lyst til at udvikle sig og lære om en kompleks målgruppe.
- Er reflekteret ift. egen indsats og ønsker at deltage i faglig sparring med kollegaer.
- Har gode skriftlige kompetencer ift. dokumentationsarbejde.
- Tager ansvar i opgaven og bidrager til det kollegiale samarbejde.
Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at sende os din ansøgning eller kontakt uddannelseskoordinator Nina Bejer Abildgaard på tlf.: 20 71 95 62 eller mail: n.bejer@rn.dk, hvis du har spørgsmål.
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026
Samtaler: Der indkaldes løbende til samtaler
Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale
Ansættelse: Du ansættes efter gældende overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter indgået med 3F, Socialpædagogerne og FOA.
Om Sødisbakke:
Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har 126 døgnpladser og næsten 550 medarbejdere fordelt på flere pædagogiske afdelinger og fire serviceafdelinger.
Læs mere på tilbuddenes hjemmesider: Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Om uddannelsen
Læs mere om Meritpædagog som Sporskifte på: Skift spor til pædagog på 2,5 år
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Nina Bejer Abildgaard
Titel: AC medarbejder
E-mail: n.bejer@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




