Lægesekretærer eller Sundhedsadministrative koordinatorer til Afdelingen for Diabetes & Hormonsygdomme/Steno Diabetes Center Nordjylland
Vi søger 2 lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer til ledige stillinger fra den 1. november 2026 eller efter aftale
Begge stillinger er på 37 timer. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.30-15.00. Der indgår ikke faste vagter i stillingerne ,men vi har en sekretær på arbejde påskelørdag, 1. maj og en dag i forbindelse med julen. Vi er 14 sekretærer, 1 ledelsessekretær og 1 studerende i sekretariatet.
Begge stillinger indeholder arbejdsopgaver, som spænder bredt primært inden for de mange ambulante funktioner, som vi har i specialet. Typiske opgaver er skrivning, registrering af patientforløb, telefonisk kontakt med patienter og samarbejdspartnere, booking og indkaldelse af patienter, kvalitetslister, afviklingslister m.v. Du får ansvaret for flere ambulatorier i forskellige subspecialer f.eks inden for hypofyse- og osteoporoseområdet, men også opgaver forbundet med Steno-initiativer. Mange opgaver er vi fælles om – det kunne være afløsningen i receptionen i Diabetes-Huset. Der er også mulighed for at varetage forskellige specialist-funktioner ud fra kompetencer og ønsker.
Efter udflytningen er afdelingens funktioner spredt på flere lokationer i HBY, så vi har på daglig basis sekretærer til at sidde andre steder end i Diabeteshuset, som er den faste base, hvor alle sekretærer har en arbejdsplads. Derfor er vi i færd med at sikre det nødvendige kendskab til disse ”udefunktioner” (sengeafsnit og subakut daghospital), så vi kan afløse hinanden ved behov f.eks. i ferieperioder og ved akut sygdom. Stillingerne vil derfor være med en afløserfunktion enten i subakut daghospital eller på vores sengeafsnit J6. Vi har etableret en rotationsordning, hvor der fast er tilknyttet 2 sekretærer til subakut daghospital og 2 sekretærer til sengeafsnittet.
Vi har implementeret talegenkendelse i april 2025, så skriveopgaven er ændret en del og fylder ikke så meget som tidligere, idet vi primært skriver breve, korrespondancer og visitationsnotater.
Det er vi stolte af
- Vi har i 2021 vundet Idéprisen for vores ”Frit valgs ambulatorium”
- Vi har vundet Danske Regioners pris for ”Årets borgerinddragende initiativ”, for indsatsen med at blive klogere på mennesker med diabetes
3 hurtige om afdelingen
- Innovativ – der igangsættes løbende nye initiativer/projekter i et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland
- En spændende arbejdsplads med høj kvalitet og et stærkt tværfagligt samarbejde
- Afdelingen har base i nye og flotte rammer i Diabetes-Huset i Hospitalsbyen
3 hurtige om os i sekretariatet
- Uformel omgangstone
- Engagerede og erfarne kollegaer der er klar til sparring og kollegial omsorg
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
3 hurtige om dig
- Uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Du er en holdspiller, der aktivt tager del i afdelingens samlede funktioner på et professionelt og fagligt højt niveau
- Du er en god kollega, der føler medansvar for, at vi alle oplever arbejdsglæde og trives på afdelingen
Erfaring fra de medicinske specialer er ikke afgørende. Det vigtigste er lysten til at lære nyt samt at gå aktivt ind i varetagelsen af nuværende samt nye typer af sekretæropgaver med et positivt sind. Vi har brug for kollegaer, som byder ind med en stabil og ihærdig arbejdsindsats i et velfungerende sekretærteam.
Sekretærerne er i et tæt samarbejde med afdelingens sygeplejersker og læger en vigtig brik i koordineringen af det gode patientforløb, så det er et must, at du brænder for at levere høj kvalitet. Vi sætter patienterne i fokus og sammen med resten af afdelingen er sekretærerne med til at give patienterne en god oplevelse og et veltilrettelagt forløb. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde, så vi har en klar forventning om, at du har gode samarbejdsevner og viljen til at få tingene til at lykkes samt bidrager med ideer til udvikling og forbedringer.
Afdelingsprofil
Afdelingen for Diabetes og Hormonsygdomme er Region Nordjyllands specialafdeling for patienter med medicinske hormonsygdomme. Afdelingen arbejder i fællesskab med Steno Diabetes Center Nordjylland på at forbedre behandlingen for regionens borgere med diabetes. Afdelingen består af et sengeafsnit, ambulatorium, dagafsnit, osteoporoseklinik, subakut daghospital, laboratorium og forskningsenhed.
Er du nysgerrig
Så er du velkommen til at kontakte
sundhedsadministrativ chef Lene Byrresen Vestergaard på telefon 30511223 / på mail lene.vestergaard@rn.dk
Du er også meget velkommen til at kigge forbi på et uforpligtende besøg.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK.
Vi holder samtaler den 21. september 2026.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Lene Byrresen Vestergaard
Titel: Sundhedsadministrativ chef
E-mail: lene.vestergaard@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




