AC-fuldmægtig med strategisk blik til Region Nordjyllands Beredskabsenhed
Vil du være med til at styrke Region Nordjyllands samlede kriseparathed? Motiveres du af at udvikle beredskabet i en stor, kompleks organisation – og kan du navigere i spændingsfeltet mellem strategi, koordination og beredskab? Så er du godt på vej til at blive vores nye strategiske profil.
Vi søger en AC-fuldmægtig til en nyoprettet stilling. som skal være med til at sikre fremdrift i opgaverne, koordinere med regionens hospitaler og virksomheder, og understøtte den strategiske udvikling af beredskabsområdet.
Om Beredskabsenheden
I Region Nordjyllands Beredskabsenhed arbejder vi med beredskabsplanlægning og robusthed på tværs af hospitaler og virksomheder. Vi udvider enheden, og søger derfor en AC-fuldmægtig med talent for at drive og koordinere udviklingsprojekter, mødefora og strategiske beslutninger.
Vi er en lille enhed, hvor vi samarbejder tæt om opgaverne og har en alsidig hverdag med korte kommunikationsveje, høj faglighed og løbende sparring med hinanden. Trods vores størrelse har vi en stor opgave: At udvikle, vedligeholde og understøtte regionens samlede beredskab.
Enheden har ansvaret for Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan og du vil i denne funktion have en central rolle ift. at sikre planens politiske forankring og godkendelse.
Enheden holder til på Hjulmagervej i Aalborg sammen med Den Præhospitale Virksomhed, og du vil blive en del af et mindre team og med beredskabschefen som nærmeste leder.
Dine opgaver
i stillingen får du en varieret opgaveportefølje, med rig mulighed for at bruge dine faglige kompetencer. Du skal bl.a.:
• Udarbejde sagsfremstillinger og beslutningsoplæg til regionens beredskabsfaglige og strategiske mødefora.
• Håndtere og besvare høringer, der sendes til enheden.
• Understøtte den strategiske udvikling af beredskabsområdet og -enheden gennem analyse-, udviklings- og implementeringsopgaver.
• Yde ledelsesunderstøttelse og sparring til beredskabschefen – f.eks. forberedelse til møder, opfølgning på beslutninger, sparring på administrative processer og sagsgange mv.
• Planlægge, koordinere og gennemføre tværgående processer og aktiviteter i enheden, herunder enhedens undervisnings-, møde- og driftsaktiviteter, i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
• Være ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af Regionalt Beredskabsråd, herunder koordinere dagsordener, udarbejde sagsfremstillinger og beslutningsoplæg samt følge på rådets drøftelser og beslutninger.
Opgaverne kan variere over tid – beredskabsområdet er dynamisk, og du vil få mulighed for at præge retningen med dine kompetencer.
Hvem er du?
Vi søger en AC-fuldmægtig med nogle års erfaring og gode sociale færdigheder. Du skal have indsigt i regionale beslutningsprocesser og erfaring med at planlægge og koordinere sagsgange på forskellige organisatoriske niveauer.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
• Har kendskab fra beredskabsområdet og indblik i det beredskabsfaglige arbejde – eksempelvis beredskabsplanlægning, risikoanalyse, forsyningssikkerhed, krisestyring mv.
• Trives i relationelle roller og er god til at skabe samarbejde med nøglepersoner i virksomheder og på hospitaler.
• Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage konstruktivt til fælles opgaveløsning.
• Er systematisk og struktureret – og kan få komplekse sagsgange med mange interessenter til at lykkes.
• Er nysgerrig, initiativrig og bidrager til at udvikle beredskabsområdet i regionen.
• Er en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt.
• Evner at arbejde proaktivt med planlægning og koordination af enhedens opgaver.
• Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, hvor beslutninger og prioriteringer sætter rammerne.
• Har kørekort (B).
Vi tilbyder…
Som AC-fuldmægtig i Beredskabsenheden vil du opleve, at du:
• Har stor frihed og indflydelse på opgaveløsningen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
• Er medvirkende til at udfolde enhedens potentiale og sætte standarden for enhedens opgaveløsning.
• Får en afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver og tæt samarbejde med hospitaler og virksomheder.
• Får løbende feedback på dine opgaver.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte beredskabschef Kasper Skytte med spørgsmål om indhold i jobbet, ansættelse i Beredskabsenheden, Region Nordjylland som arbejdsplads mv. Send SMS til 40 31 78 20, så ringer jeg tilbage eller skriv en e-mail til k.skytte@rn.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag d. 16. oktober 2026 med tiltrædelse 1. januar 2027. Du sender din ansøgning med relevante bilag via regionens rekrutteringsportal.
Ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest. Herudover forudsætter ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




