Sterilenheden søger Forbedringskonsulent
Sterilenheden søger Forbedringskonsulent
Har du allerede indgående kendskab til arbejdsgangene i vores sterilproduktion – og har du samtidig blik for kvalitet, struktur, data og implementering?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Om Sterilenheden
Sterilenheden leverer ydelser til 52 afdelinger og håndterer årligt genbehandlingen af omkring 2 millioner instrumenter til cirka 53.000 kirurgiske indgreb.
Vi har ansvaret for hele genbehandlingsprocessen af flergangskirurgiske instrumenter – herunder modtagelse, forbehandling, rengøring, desinfektion, reparation, kontrol, emballering, mærkning, sterilisering, distribuering og sporing.
Sterilenheden er organiseret i et produktionsteam, et datateam, et lagerteam og et stabsteam – hver med ansvar for specifikke opgaver, der tilsammen understøtter Sterilenhedens samlede serviceydelser.
Vi er placeret i Servicehuset i Hospitalsbyen på adressen: Hospitalsbyen 22, 9260 Gistrup.
Om jobbet
Som forbedringskonsulent i Sterilenheden får du en central rolle i arbejdet med at udvikle, standardisere og forbedre arbejdsgange på tværs af enheden.
Formålet med stillingen er at understøtte en effektiv og stabil drift med høj kvalitet og patientsikkerhed. Du skal bidrage til, at forbedringer bliver analyseret, beskrevet, implementeret og forankret i praksis.
Stillingen er nyoprettet, og du får derfor mulighed for at være med til at forme funktionen i tæt samarbejde med ledelsen, kvalitetskonsulenten og øvrige nøglepersoner i Sterilenheden.
Som forbedringskonsulent vil du blandt andet have ansvaret for at:
- Udvikle, dokumentere og implementere arbejdsgange og procedurer i Sterilenheden.
- Understøtte kvalitet og effektivitet i produktionen gennem løbende forbedringer.
- Undervise og oplære medarbejdere i nye arbejdsgange og procedurer.
- Deltage aktivt i revalidering af maskiner og bidrage til høj kvalitet i processen.
- Planlægge og lede forbedringsprojekter fra idé til implementering.
- Indsamle og analysere data til brug for forbedringstiltag.
- Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af databaser og systemunderstøttelse.
- Følge op på implementerede forbedringer og sikre, at de bliver forankret i hverdagen.
- Samarbejde tæt med kvalitetskonsulent, ledelse, produktion, lager, data og øvrige nøglepersoner.
Om dig
Vi søger dig, der har interesse for forbedringsarbejde, kvalitet og drift, trives med at arbejde tæt på praksis og har indgående kendskab til arbejdsgangene i vores sterilproduktion.
Derudover har du:
• Forståelse for hvordan arbejdsgange påvirker kvalitet, drift og patientsikkerhed.
• En struktureret tilgang og evne til at bevare overblikket i komplekse opgaver.
• Erfaring med databehandling, herunder T-DOC, samt stærk overordnet systemforståelse.
• Evne til at omsætte data, observationer og input fra medarbejdere til konkrete forbedringstiltag.
• Gode formidlingsevner og lyst til at undervise kolleger.
• Gode samarbejdsevner og evne til at skabe følgeskab omkring nye arbejdsgange.
• Nysgerrighed, løsningsorientering og blik for både detaljer og helhed.
Vi tilbyder
- En nyoprettet stilling med stor mulighed for at præge funktionen.
- En central rolle i et samfundskritisk arbejde med direkte betydning for patientsikkerheden.
- Et tæt samarbejde med engagerede kolleger, ledelse og nøglepersoner.
- Mulighed for at arbejde med både drift, kvalitet, data, undervisning og projektledelse.
- Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, faglighed og løbende forbedringer.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Om ansættelsen
- Fastansættelse på 37 timer ugentligt.
- Startdato den 01. oktober eller efter aftale.
- Arbejdstiden er som udgangspunkt i dagtid, men der kan efter behov være opgaver, som kræver fleksibilitet i forhold til Sterilenhedens drift.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for sygeplejersker indgået med DSR.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Social- og sundhedsassistenter indgået med FOA.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK.
I henhold til Region Nordjyllands ansættelsespolitik vil der blive indhentet referencer på de ansøgere, der ønskes ansat.
Om din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest søndag den 13. september.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Thomas Rendal på 93919024 eller mail t.rendal@rn.dk.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Thomas Rendal
Titel: Driftsleder
Telefon: 93919024
E-mail: t.rendal@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




