Introduktionsstilling – Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital
Introduktionsstilling i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
Vi søger en introlæge til Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital, med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter. Stillingen er et 12-måneders uddannelsesforløb.
Er du nysgerrig på mave-, tarm- og leversygdomme og vil du have en solid intern medicinsk start på din speciallægeuddannelse? Så tilbyder vi et uddannelsesforløb med bred klinisk erfaring, tæt supervision og et godt kollegialt miljø.
Om afdelingen
Afdelingen har fire hovedinteresseområder: kronisk inflammatorisk tarmsygdom, pancreaslidelser, kronisk leversygdom og korttarmssyndrom. Vi varetager højt specialiserede funktioner inden for disse områder og samarbejder tæt med en række kliniske afdelinger om tværgående funktioner.
Afdelingen består af sengeafsnit, dagafsnit, ambulatorium, endoskopienhed og forskningsafsnit. Som introduktionslæge får du derfor mulighed for at se, behandle og følge både højt specialiserede gastroenterologiske og hepatologiske patienter og bredt intern medicinske patienter.
Vi arbejder koordineret mod det gode, sammenhængende patientforløb og lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde med sygeplejen.
Arbejdsopgaver og vagter
Du indgår i afdelingens daglige drift med:
- Stuegang i sengeafsnittet
- Ambulant funktion, herunder egne patientforløb under supervision
- Deltagelse i afdelingens vagtfunktion
- Tilsyn og akutte vurderinger i samarbejde med afdelingems øvrige læger
Efter interesse og afdelingens behov kan du blive tilknyttet et af vores fagområder i en periode af ansættelsen.
Uddannelse og supervision
Vi prioriterer vejledning og tryghed i hverdagen. Du får:
- En fast hovedvejleder og et individuelt uddannelsesprogram efter målbeskrivelsen for introduktionsuddannelsen i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
- Daglig morgenkonference og ugentlige konferencer, bl.a. røntgen- og fagområdekonferencer
- Mulighed for introduktion til endoskopi, ultralyd og invasive procedurer
- Mulighed for at deltage i afdelingens forskning
Afdelingen har præ- og postgraduate uddannelsesforpligtelser. Du deltager i klinisk undervisning af basislæger, medicinstuderende og andre faggrupper.
Vi forventer
- Godkendt klinisk basisuddannelse og selvstændigt virke ved tiltrædelse
- Interesse for intern medicin og medicinsk gastroenterologi og hepatologi
- Gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde
- Engagement i egen læring og lyst til at undervise andre
Tidligere erfaring fra medicinsk afdeling er en fordel, men ikke et krav.
Praktiske oplysninger
|
|
|
|
Antal stillinger |
1 |
|
Ansættelse |
Tidsbegrænset uddannelsesstilling, 12 måneder, fuld tid |
|
Tiltrædelse |
01-12-2026 |
|
Løn |
I henhold til gældende overenskomst |
|
Ansøgningsfrist |
18-10-2026 |
|
Ansættelsessamtaler |
21-10-2026 (om eftermiddagen) |
|
Arbejdssted |
Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital |
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos:
- Uddannelsesansvarlig overlæge Thomas Deleuran, t.deleuran@rn.dk
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




