Sekretær for afdelingsledelsen i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling pr. 1. december eller efter aftale.
Indledning
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling søger en sekretær til afdelingsledelsen. Der er tale om en alsidig stilling med mange forskellige opgaveområder og en bred samarbejdsflade på tværs af afdelingen og hospitalet.
Stillingen rummer både administrative driftsopgaver, projektopgaver samt opgaver med skriftlig formidling og understøttelse af ledelsen. Vi søger en medarbejder, der arbejder selvstændigt, har stærke skriftlige kompetencer og trives med et stort ansvar.
Hvem er vi
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling består af et laboratorieafsnit i Hospitalsbyen på Aalborg Universitetshospital og Infektionshygiejnen på Syd-matriklen. Begge afsnit er organiseret i faglige teams sammensat ud fra interesser og kompetencer.
Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, engagement og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi har en uformel omgangstone og møder hinanden med respekt på tværs af faggrupper og funktioner. Samarbejde, videndeling og fælles ansvar for opgaveløsningen er centrale elementer i vores hverdag.
Vi arbejder ud fra Region Nordjyllands værdier om Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP).
Som sekretær for afdelingsledelsen bliver du en del af et tæt samarbejde med ledelsesteamet og vil skulle håndtere opgaver, der kræver fortrolighed og organisatorisk forståelse.
Hvem er du
Du har en relevant administrativ uddannelse og gerne en supplerende uddannelse inden for dansk eller kommunikation.
Vi forventer, at du:
-
arbejder struktureret og har blik for detaljer
-
kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
-
har gode samarbejdsevner og trives i en tværfaglig organisation
-
er nysgerrig og opsøgende i forhold til læring og udvikling
-
kan bevare overblik over flere samtidige opgaver
-
har stærke kommunikative kompetencer, særligt skriftligt
-
kan arbejde analytisk og fordybe dig i komplekse problemstillinger
-
trives med stor variation i arbejdsopgaverne.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med stor bredde i opgaveporteføljen og et betydeligt ansvar.
Opgaverne omfatter blandt andet:
-
HR-opgaver, herunder jobopslag og deltagelse som referent ved sygefraværssamtaler
-
referatskrivning og udarbejdelse af dagsordener
-
administrative opgaver, herunder opfølgning på apparatur og driftstal
-
økonomiopgaver og kvartalsvise indberetninger
-
projektledelse i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjer
-
vedligeholdelse af PRI-retningslinjer
-
mødekoordinering og kommunikation på vegne af afdelingen
-
vedligeholdelse af hjemmesider
-
skriftlig formidling og dokumentation.
Derudover tilbyder vi:
-
en varieret arbejdsdag med mange samarbejdsflader
-
et godt kollegialt fællesskab
-
tæt samarbejde med ledelsen
-
høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
-
mulighed for faglig udvikling.
Vi forventer
Vi forventer, at du:
-
har erfaring med relevante IT-systemer, herunder Office-pakken, PRI, Optima og øvrige regionale systemer
-
har erfaring med dokumentation og registrering
-
kan formidle dig klart og professionelt på skrift og i tale
-
har interesse for digitale løsninger og nye arbejdsformer, herunder anvendelse af AI
-
bidrager aktivt til udvikling af arbejdsgange og opgaveløsning.
Vi ser det som en styrke, hvis du har interesse for videreuddannelse, eksempelvis på diplomniveau.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 23. oktober.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 44.
Vi indhenter reference fra nuværende arbejdsgiver på den person, vi ønsker at ansætte. Dette sker efter aftale med ansøgeren.
Du vil referere til chefen for Infektionshygiejnen.
Stillingen er organisatorisk placeret i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital. Arbejdsstedet er fordelt mellem Hospitalsbyen og Syd-matriklen, og der må forventes aktivitet på begge lokationer.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt på hverdage i dagtimerne. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Kirsten Inger Paulsen
Titel: Chefbioanalytiker
Telefon: 20102375
E-mail: kip@rn.dk
Navn: Nina Ank
Titel: Chef for Infektionshygiejnen
E-mail: n.ank@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




