Vil du sikre en tryg og ren start på livet? Vi søger en rengøringstekniker til Fødegangen i Hospitalsbyen
Er du klar til at blive en del af et vigtigt team på Aalborgs nye universitetshospital?
Vi søger engagerede hænder til Fødeafdelingen, hvor din indsats skaber de trygge rammer, som både nybagte forældre og personale har brug for.
Om jobbet
Du bliver en del af Service & Rengøring på Aalborg Universitetshospital. Dine opgaver er alsidige og varierede, og de er afgørende for, at hospitalets drift glider uforstyrret.
Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:
- Rengøring: Grundig rengøring af fødestuer, sengestuer, toilet/bad, undersøgelsesrum samt birum.
- Specialrengøring: Særlige opgaver på neonatalafsnittet, herunder rengøring af kuvøser.
- Service: Serviceopgaver i forbindelse med patientmad samt diverse serviceopgaver til personalet.
Da du arbejder i et miljø med fødende og nyfødte, er det essentielt, at du har en god situationsfornemmelse og kan samarbejde smidigt med forskellige faggrupper, herunder jordemødre og plejepersonale.
Vi tilbyder en god start og spændende udviklingsmuligheder
Hos os er du aldrig alene. Når du starter, gennemgår du et grundigt oplæringsforløb, hvor du følges med en erfaren kollega, der introducerer dig til alle rutiner og opgaver. Er du ledig, har du desuden mulighed for at tage et AMU-kursus inden opstart.
Vi arbejder efter to faste rengøringsstandarder, som du naturligvis bliver grundigt oplært i.
Efter to års ansættelse har du mulighed for at tage en efteruddannelse som rengøringstekniker gennem AMU Nordjylland (typisk 11 ugers varighed).
Om dig
Det vigtigste er din lyst til at gøre en forskel, dit gode humør og din evne til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra service- eller rengøringsbranchen (f.eks. som rengøringstekniker, serviceassistent eller husassistent).
- Taler og skriver dansk (da instrukser og mails er på dansk).
- Er tryg ved at bruge mobil og IT i dit daglige arbejde.
- Er fleksibel og kan bevare overblikket, selvom tempoet skifter.
- Er selvkørende, koordinerende og tager ansvar for både egne og fælles opgaver.
Arbejdstider og rammer
Stillingen er på 36 timer om ugen i gennemsnit, og der er mulighed for opstart fra d. 1. oktober 2026.
Arbejdet foregår efter et fast 4-ugers rul med følgende vagttyper:
- Dagvagter: kl. 06.30 - 15.00
- Aftenvagter: kl. 15.00 - 23.00
- Weekend/nattevagter (fredag, lørdag, søndag): kl. 23.00 - 06.30/07.00
- Weekend/nattevagter har du 3 stk. af hver 4. uge.
Arbejdssted
Arbejdet foregår i Hospitalsbyen, 9260 Gistrup. Området er let tilgængeligt med bus (linje 2, 12, 54 og 954X stopper lige ved døren).
Om afdelingen
Vi er over 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver.
Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring
Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring
Klar til at søge?
Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Har du spørgsmål?
Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 - 14.00 i hverdagene.
Det praktiske
Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




