Lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer til Medicinsk Sekretariat, RHN
Vil du være en del af et stærkt sekretærfællesskab, hvor du får stor betydning for patientforløbene i en af regionens største medicinske afdelinger? Medicinsk Afdeling i Hjørring søger pr. 01.01.2027 eller efter aftale engagerede og dygtige lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer på fuldtid.
Om os
Medicinsk Afdeling er en stor og alsidig afdeling, der udreder, behandler og plejer patienter med en bred vifte af medicinske sygdomme. Vi dækker specialer som lungemedicin, mave-tarm-sygdomme, ældremedicin, intern medicin, gigt- og rygsygdomme, lindrende behandling, Diagnostik Center og sportsmedicin (i Frederikshavn).
Vores sekretariat består af ca. 30 engagerede kolleger, organiseret i mindre teams efter specialer.
Vi har et stærkt fagligt fællesskab. Ledelsen har et vedvarende fokus på både faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø, og vi arbejder aktivt med at skabe gode rammer for samarbejde, trivsel og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Arbejdsdagen er varieret og til tider uforudsigelig, og som sekretær spiller du en central rolle i at understøtte patientforløb og sikre, at de administrative opgaver løses effektivt og med høj kvalitet.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Registrering af patientforløb
- Telefonisk kontakt med patienter og samarbejdspartnere
- Booking og indkaldelse af patienter
- Koordinering af det gode patientforløb
- Receptionspasning
- Deltagelse i oplæring af studerende på Sundhedsadministrativ Koordinatoruddannelsen.
Hvad kan du forvente af os?
- Du bliver en del af et sekretariat med mange forskellige specialer og arbejdsopgaver. Introduktionen tilrettelægges med afsæt i afdelingens drift og de ressourcer, der er til rådighed.
- Du får et bredt specialekendskab samt faglige udfordringer med selvstændige og varierede opgaver.
- Et godt tværfagligt samarbejde med dygtige og engagerede læger, sygeplejersker og andre faggrupper.
- Mulighed for faglig udvikling og kompetenceopbygning.
- Faste arbejdstider på hverdage, typisk i tidsrummet kl. 07.30-15.30, samt mulighed for hjemmearbejdsdage, når det passer med driften.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator i henhold til gældende overenskomst.
- Du arbejder sikkert, kvalitetsbevidst og er fortrolig med IT og registrering.
- Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt.
- Du bidrager positivt til mono- og tværfagligt samarbejde og kommunikerer professionelt.
- Du er fleksibel og trives i en hverdag med skiftende opgaver og prioriteringer.
- Du ønsker at bidrage aktivt til et godt arbejdsfællesskab, faglig udvikling og et stærkt arbejdsmiljø.
Vil du vide mere?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Rebecca Karlsson på 97 64 08 82 eller 51 54 94 55.
Ansøgningsfrist: 27.11.2026
Samtaler forventes afholdt i uge 50.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Rebecca Malene Weinreich Karlsson
Titel: Sekretær
E-mail: rka@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




