Overlæge eller afdelingslæge til Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord, Ambulatorium Thy-Mors, Thisted
Overlæge, evt. afdelingslæge til, Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord, Ambulatoriet Thy-Mors, Thisted, Aalborg Universitetshospital
Er du en engageret og fagligt stærk speciallæge i psykiatri, der ønsker at gøre en forskel for voksne med psykiatriske lidelser? Og drømmer du samtidig om en hverdag i naturskønne omgivelser med højt til himlen, et brusende Vesterhav og plads til ro og nærvær - så er du måske vores nye overlæge/afdelingslæge i Ambulatorie Thy-Mors.
Psykiatrisk Ambulatorium Thy-Mors ligger i et område, hvor naturen er en del af hverdagen. Her er der langt mellem husene, men tæt mellem mennesker. Vores område er kendt for sin rå og smukke natur med brede sandstrande, vilde klitter og Vesterhavets bølger, der har gjort Cold Hawaii til et internationalt surf-mekka. Samtidig tilbyder området en unik mulighed for at kombinere et spændende arbejdsliv med et naturnært liv, hvor stilheden og de åbne vidder giver plads til refleksion og fordybelse.
Psykiatrisk Ambulatorium Thy-Mors har patienter fra Thisted og Morsø kommuner og består af et tværfagligt team af læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, peer-medarbejder og et administrativt personale.
Om jobbet
Som overlæge eller afdelingslæge vil du have det overordnede ansvar for patientforløbene og, i samarbejde med den ledende overlæge, sikre en velfungerende og effektiv indsats. Vi tilbyder psykiatrisk behandling for voksne med diagnoser inden for alle kategorier. Der er tæt samarbejde med ambulatoriet i Thy-Mors.
Stillingen indebærer også et ansvar for patientforløb, hvor patienterne har en retslig foranstaltning. Derudover tilbyder vi integreret dobbeltdiagnosebehandling for patienter, der samtidig har et rusmiddelbrug.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- At sikre høj kvalitet i behandlingen og understøtte gode patientforløb
- At inddrage pårørende aktivt i behandlingen samt
- At samarbejde tæt med de øvrige enheder i Region Nordjylland samt vores sengeafsnit
Vi forventer, at du:
- Er speciallæge i psykiatri
- Har interesse for og gerne erfaring med behandling af personlighedsforstyrrelser og ADHD
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Trives i et område og en dagligdag, hvor vi kalder ting det, de er
Vi tilbyder:
- En spændende og ansvarsfuld stilling i et dynamisk og fagligt stærkt miljø
- En unik mulighed for at arbejde i et område med ro, storslået natur og plads omkring dig – her er der langt mellem husene, men tæt fællesskab
- Et arbejdsliv, hvor der er balance mellem faglighed og en livsstil i naturen – uanset om du er til vandreture i Nationalpark Thy, bølgerne i Cold Hawaii eller blot nyder stilheden
- Mulighed for at præge og udvikle behandlingsindsatsen for vores patientgruppe
- Et tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af faggrupper
Ansøgeren vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller og skal udfærdiges i henhold til disse og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Vil du vide mere
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge, Anders Meinert Pedersen mobil 20 36 26 27 eller via mail a.meinert@rn.dk eller ledende overlæge Peter Lykke Sørensen på mobil 50 83 01 20 eller mail pelys@rn.dk.
Det praktiske
- Ansøgningsfristen er den 25. august 2026
- Ansættelsesstart den 1. september eller snarest muligt derefter
- Stillingen er en fast stilling samt en fuldtidsstilling, med mulighed for andet timeantal.
- Løn i henhold til gældende overenskomst med Lægeforeningen
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte
- Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
- Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




