Pædagoger til Skovbo Syd, Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser
Prøv at forestille dig det her…
… Det er morgen og dagen er lige gået i gang. Du træder ind til en borger, der har brug for en rolig start på dagen. Du ved, hvad der virker: samme rækkefølge, samme tone og god tid. I får talt dagen igennem med visuel støtte, og tempoet tilpasses undervejs.
Senere er I ude og bruger de naturnære omgivelser. I går eller cykler måske en tur i skoven eller har en hyggestund i sansehaven. De små signaler fra borgeren viser, at relationen er tryg.
Hen over dagen støtter du borgeren i små og store ting: måltider, aktiviteter og pauser.
Du koordinerer med en kollega. I justerer en plan, deler jeres observationer. Sammen med teamet prøver I jer frem, følger op og bliver klogere på, hvad borgeren har brug for. Du dokumenterer, så du er med til at sikre, at det faglige arbejde også hænger sammen næste dag for dine kolleger.
Det er simpel dag, men en vigtig dag.
Hvor du er skarp på dine faglige kompetencer og du kan mærke, at det, du kan, gør en reel forskel.
For borgeren betyder din støtte, at dagen bliver overskuelig. Du er med til at forebygge uro og frustration, fordi tingene hænger sammen.
Du bidrager med mening og livskvalitet til borgerens dag.
Vi får en ny borger på Skovbo Syd og søger derfor flere dygtige pædagoger - er det dig?
Hvem er vi på Skovbo?
Vi er et specialiseret tilbud for voksne borgere med udviklingshandicap og autismespektrumforstyrrelser, som har behov for en struktureret og genkendelig hverdag. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, tempo og interesser og prioriterer tid og nærvær, så vi kan opbygge relationer, der gør en forskel.
Vores pædagogiske tilgang bygger på struktur og forudsigelighed, og vi arbejder efter tilgangene Gentle Teaching Nordic, Low Arousal og neuropædagogik. Derudover bruger vi visuel støtte og sanseintegration til at skabe tydelige og meningsfulde hverdage.
Vi lægger vægt på faglig udvikling og metodisk nysgerrighed. Kollegial sparring og supervision på tværs af faggrupper er en fast del af hverdagen, og det giver et stærkt fagligt miljø, hvor vi løbende udvikler vores praksis.
Naturnære rammer, der giver ro og pædagogiske muligheder
Vi ligger i et område med skov og fjord tæt på. Vores udearealer giver gode betingelser for ro, aktivitet og sanselige oplevelser. Naturen bruges aktivt i vores pædagogik til gå- og cykelture, pauser eller som et stille sted at trække sig. Vores sansehave giver mulighed for at arbejde med sanserne gennem dufte, lyde og strukturer i et overskueligt uderum.
Dine opgaver
Som pædagog hos os vil du få både ansvar og indflydelse. Dine primære opgaver vil være:
Specialpædagogiske opgaver:
- Planlægge, udføre og evaluere pædagogiske forløb tilpasset den enkelte borgers behov
- Arbejde struktureret med faglige metoder som Gentle Teaching, neuropædagogik, visualisering, low arousal, relationspædagogik og andre relevante tilgange
- Understøtte borgernes selv- og medbestemmelse, trivsel og udvikling
Relationsarbejde og kommunikation:
- Skabe trygge, tillidsfulde relationer præget af respekt, nærvær og tydelighed
- Tilpasse din kommunikation til borgerens forståelsesniveau og hjælpe med at skabe struktur, ro og forudsigelighed
- Observere, dokumentere og vidensdele om borgernes trivsel, udvikling og adfærd
Hverdagsstøtte og pædagogiske aktiviteter:
- Støtte borgerne i daglige gøremål (ADL) samt skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber
- Arbejde både selvstændigt og i teams om opgaver i hverdagen
Tværfagligt og organisatorisk samarbejde:
- Indgå konstruktivt i samarbejdet med kolleger, fagpersoner, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til dokumentation, handleplaner og faglig opfølgning
- Medvirke til et sundt arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring, refleksion og udvikling
Hvad vi forventer
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog og har interesse for eller erfaring med specialpædagogik og målgruppen af voksne med udviklingshandicap
- Arbejder fagligt reflekteret og kan omsætte teori til pædagogisk praksis
- Har mod og ro til at stå i komplekse eller udfordrende situationer
- Er nysgerrig, anerkendende og relationelt stærk
- Trives i en hverdag med både strukturerede opgaver og uforudsigelighed
- Har gode samarbejdsevner og kan bidrage positivt til fællesskabet
- Dokumenterer systematisk og ser værdien af fagligt samarbejde
Hvad vi tilbyder
Hos os får du:
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel i borgernes liv
- En fagligt ambitiøs kultur med fokus på specialpædagogik, læring og udvikling
- Grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling
- Et stærkt tværfagligt samarbejde og kolleger med høj faglighed
- En arbejdsplads, hvor trivsel, humor og kollegial støtte fylder i hverdagen
- Mulighed for indflydelse på pædagogiske indsatser og arbejdets tilrettelæggelse
Kan du se dig selv i ovenstående?
Så send din ansøgning allerede i dag – eller ring og aftal et besøg. Vi har altid kaffe på kanden.
Afdelingsleder Emir Custovic kan kontaktes på tlf.: 20 76 30 79 eller mail: emir.c@rn.dk
For yderligere viden om Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke og Gentle Teaching, se vores hjemmeside www.sodisbakke.rn.dk
Praktiske informationer
Du vil indgå i skiftende vagter, og forventes at kunne arbejde dag, aften, hver anden weekend samt helligdage.
Det er en fordel, hvis du har bil, da vi ligger naturskønt i udkanten af Mariager.
Ansøgningsfrist: 1. september 2026
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale
Timetal: 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. (32.38.1) indgået med SL, samt gældende forhåndsaftale for området.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




