Introduktionsstilling, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg
Vi har 1 introduktionsstilling til besættelse ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital pr. 01.12.2026 eller efter aftale. Deltidsansættelse er muligt.
8001-531-42-i-06
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital varetager højt specialiserede funktioner og har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter indenfor ortopædisk kirurgi.
Afdelingen har 32 stationære sengepladser i Hospitalsbyen. Aalborg Universitetshospital er et level 1 traumecenter med modtagelse og behandling af multitraumatiserede patienter i Region Nordjylland.
Læger i introduktionsstilling deltager i mellemvagten, som er en tilstedeværelsesvagt på operationsgangen samt i skadestuen. Dagsfunktion er enten i allokeret sektor eller som supervisor i skadestuen.
Afdelingen har i 2023 modtaget ”Den gyldne yoda” som er yngre ortopædkirurgers årlige pris som uddeles til den afdeling i landet som har det bedste uddannelsesmiljø.
Hvad tilbyder vi?
- En stilling med fokus på læring, udvikling og faglig progression
- Et trygt og velfungerende arbejdsmiljø
- Tæt kontakt til erfarne kolleger – vi arbejder i et team med flad struktur og god stemning
- For den rette uddannelseslæge vil der være mulighed for stor operativ aktivitet.
Vi har, i ortopædkirurgien, specielt fokus på den praktiske del af lægernes uddannelse, og den ansatte vil blive indplaceret i relevante fagområder for uddannelsesplanerne i introduktionsstillingen.
Som introduktionslæge vil du have ophold i traume, sår/infektion/amputation, hånd og idræts-sektoren.
Uddannelse i fagområdet for håndkirurgi foregår på Farsø Sygehus, Aalborg Universitetshospital.
Deltagelse i traumeteamtræning og præhospitalskursus i beredskab anses som en del af uddannelsen og betales derfor af afdelingen. ATLS og AO kan søges og evt medfinansieres
Vores afdeling har 1 professor og er meget forskningsaktiv, og som universitetshospital forventer vi, at alle deltager aktivt i forskning.
Som uddannelseslæge kan du forvente, at afdelingen har vejledere og ressourcer til at hjælpe dig i gang med et forskningsprojekt. Ansøgere med forskningserfaring vil blive prioriteret.
Vi forventer et stort engagement af dig som introduktionslæge, men tilbyder omvendt et psykologisk trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi vægter det kollegiale sammenhold højt på afdelingen, og der afholdes også sociale arrangementer uden for arbejdstiden.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er engageret, nysgerrig og villig til at lære
- Har blik for både det faglige og det relationelle i mødet med patienter og kollegaer
- Tør tage ansvar – og sige til, når du er i tvivl
- At du har overblik, kan koordinere og skabe flow i afdelingen
- Er med til at skabe en positiv og samarbejdsorienteret kultur
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Yngre Læger.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning online senest 22.10.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30.10.26
Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller afdelingen, kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge for KBU- og introduktionsstillinger, Martin Peter Nielsen, m.peter@rn.dk
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Martin Peter Nielsen
Titel: Uddannelsesansvarlig Overlæge
Telefon: 22111248
E-mail: m.peter@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




