IT-sikkerhedskonsulenter søges til Region Nordjyllands IT-afdeling
Er du klar til et spændende og meningsfyldt job indenfor cybersikkerhed? Vil du være med til at sikre, at Region Nordjylland står endnu stærkere over for cybertrusler? Er du klar til at blive en del af et ambitiøst team, der prioriterer faglighed og udvikling højt? Så er her en unik mulighed for at gøre en forskel, arbejde med kritisk infrastruktur, og blive en del af sundhedssektoren i Danmark.
Din hverdag hos os:
Som IT-sikkerhedskonsulent bliver du en vigtig brik i Regionens arbejde med at beskytte kritisk infrastruktur og sundhedsdata. Afhængigt af din profil vil du enten arbejde med sikkerhedsovervågning og sikkerhedsanalyse af IT-systemer og netværk for at opdage og reagere på uønsket aktivitet, med at identificere og håndtere sårbarheder på tværs af IT og OT, eller med at sikre at vores log management- og SIEM-platform skaber værdi i det daglige sikkerhedsarbejde.
Du vil i funktionen arbejde tæt sammen med enhedens øvrige medarbejdere, der alle bidrager til, at Region Nordjylland har et stærkt hold med høje ambitioner. For at få succes i stillingen, er det vigtigt at du:
- forstår værdien af det tværfaglige samarbejde og vidensdeling
- læner dig frem i opgaveløsningen og driver det til mål
- kan arbejde selvstændigt såvel som i tværfaglige teams
- synes det er spændende at være opsøgende og vende endnu en ”teknisk sten”
- har lysten til at identificere trusler, sårbarheder og uønsket aktivitet
Vi samarbejder med en ekstern 24/7/365 Managed SOC-leverandør, hvilket betyder, at stillingen ikke indebærer arbejde udenfor normal arbejdstid.
Om jobbet:
Vi er ved at styrke vores operationelle sikkerhedsteam, og søger derfor kollegaer til opgaver indenfor særligt to områder: Patch Management og Tværgående sikkerhed. Der vil dog naturligt være både behov og mulighed for at indgå i andre opgaver i teamet. Du bedes i din ansøgning angive, hvis der er et af områderne du særligt har interesse for at arbejde med.
Patch- og Mitigation Management:
Som IT-sikkerhedskonsulent med fokus på patch- og mitigation management er du med til at skabe struktur og fremdrift i arbejdet med patchning af sårbarheder, og mitigering der begrænser sårbarheder. Det er en fordel, hvis du har forståelse for netværk samt generel teknisk forståelse for IT og/eller OT.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- vedligeholde og udarbejde processerne for området
- i tæt samarbejde med dine kollegaer bistå organisationen med anbefalinger og prioritering vedr. sårbarheder
- samarbejde tæt med IT-driften og systemejerne om patchning, mitigering og pakketering
- håndtere undtagelser og reducere risiko i samarbejde med informationssikkerhedsteamet
- udarbejde rapportering og risikovurdering af patches
- indgå i udvikling vedr. automatisering af arbejdsgange og processer
Tværgående Generalist:
Som IT-sikkerhedskonsulent med fokus på de tværgående processer, vil du have en bred involvering. Det er derfor også en fordel, hvis du allerede har kendskab til at arbejdet med sårbarheder, hændelser m.m., samt kendskab til organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- deltagelse i sårbarheds- og hændelseshåndtering både inden for IT og OT
- koordinere arbejdet vedr. sikker kommunikation og understøtte beredskabsproces
- indgå i udvikling vedr. automatisering af arbejdsgange og processer
- bistå med ad-hoc opgaver og understøttelse af teamet, ledelsen og organisationen bredt set
- bistå teamet og ledelsen med leverandør og kontraktstyring på området, herunder udbudsbistand
Om dig:
Det er din interesse og nysgerrighed indenfor cybersikkerhed der er vigtigst. Din uddannelsesmæssige baggrund kan have udspring i mange uddannelser, men du har måske gennemført en relevant IT-uddannelse som f.eks. datamatiker, datalog, cand.scient. eller lign. – alternativt har du gennem erhvervserfaring oparbejdet relevant teknisk indsigt. Du har nogle års relevant erfaring enten inden for sikkerhedsanalyse eller it-sikkerhed. Du har en god veludviklet analytisk sans, problemknuser, og ikke mindst god forståelse for trusselsbilleder, trusselsaktører, IT-infrastruktur og de forskellige former for angreb.
Du har erfaring med at arbejde analytisk med tekniske data og cybersikkerhedsværktøjer, herunder log-management, SIEM-platforme, NDR-løsninger, sårbarhedsskannere. Erfaring med OT-miljøer eller cloud-sikkerhed er en fordel.
Du er god til at kommunikere klart og forståeligt på såvel teknisk niveau som ledelsesniveau, serviceminded og god til at arbejde individuelt såvel som i teams. Du forstår desuden vigtigheden af at dokumentere og følge op på dine opgaver til gavn for organisationen og borgerne.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder målrettet inden for cyber- og informationssikkerhed, i en afdeling som er uformel, dynamisk og med 15 engagerede dygtige kollegaer. Du vil være med til at sætte dagsorden for cybersikkerheden i sundhedssektoren, samt arbejde med opgaver og udfordringer i en nytænkende agil tilgang. Du får en bred kontaktflade og et tværorganisatorisk samarbejde internt i Region Nordjylland og også samarbejdsrelationer på tværs af regionerne. Vi tilbyder en stilling, hvor mulighederne for at bidrage og få indflydelse er store.
Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling med ca. 250 medarbejdere, hvis kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning. Digitalisering og IT favner it-løsninger inden for både Sundhedssektoren, Specialsektoren, Regional udvikling og Administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for Sundhedssektoren.
Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. Uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer.
Yderligere oplysninger:
Ansøgningsfristen er d. 18.10.2026
Vi forventer der afholdes samtaler d. 23.10.2026
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Vicekontorchef Jane Bak på tlf. +45 23 28 39 78 eller mail: jane.bak@rn.dk
For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Jane Bak
Titel: Vicekontorchef
E-mail: jane.bak@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




