Cheflæge, Ortopædkirurgisk Afdeling, Region Nordjylland
Vil du være med til at sætte retning for Ortopædkirurgisk Afdeling i Region Nordjylland?
Vi søger en visionær og strategisk cheflæge, der sammen med den øvrige afdelingsledelse vil lede en stor, kompleks og ambitiøs afdeling.
Ortopædkirurgien i Region Nordjylland dækker hele regionen og er til stede på seks matrikler – Aalborg (Hospitalsbyen og Syd), Farsø, Frederikshavn, Hjørring og Thisted.
Som cheflæge får du en afgørende rolle i at sætte den strategiske og faglige retning for specialet og omsætte visioner til konkret udvikling. Du vil sammen med den øvrige afdelingsledelse samt de tværfaglige ledere have en vigtig opgave ift. at sikre, at drift, høj kvalitet, forskning, uddannelse og innovation går hånd i hånd.
Vi leder efter dig, der både kan se langt frem og skabe resultater i hverdagen. Dig, der har modet og ambitionerne til at udvikle ortopædkirurgien, samtidig med at du er en nærværende og tydelig leder, der skaber følgeskab, tillid og engagement.
Vi tror på, at de bedste resultater for patienterne skabes, når høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går i takt. Hvis du har samme tilgang, kan det være dig, vi leder efter.
Din rolle og opgave
Som cheflæge vil du få en vigtig opgave med at sikre specialets strategiske udvikling og få defineret og afstemt de visioner og faglige udviklingsmål, afdelingen skal arbejde henimod. Med dig som leder understøttes forskning og visioner implementeres.
Vi ønsker en tydelig leder med interesse for ledelse, som prioriterer et uformelt og godt arbejdsmiljø højt, da vi er overbevist om, at god patientbehandling forudsætter et godt arbejdsmiljø. Det bliver derfor din rolle at fortsætte og understøtte arbejdsmiljøet på en afdeling, hvor alle føler sig hørt og set og er glade for at arbejde.
De vigtigste opgaver
- Ansvarlig for patientforløb, herunder diagnostik og behandling.
- Ansvarlig for den samlede drift i samspil med den udvidede afdelingsledelse, hvor samarbejde, gensidig respekt og psykologisk tryghed er afgørende.
- Ansvarlig for den strategiske ledelse i samarbejde med ledelsesteamet og hospitalets ledelse, herunder udvikling og eksekvering af de strategiske målsætninger.
- Ansvarlig for den faglige udvikling, forskning og innovation sammen med specialets forskningsansvarlige overlæge, herunder også specialets profilering og branding såvel lokalt som nationalt.
- Ansvarlig for udvikling af den faglige kvalitet i afdelingen.
- Ansvarlig for, i samarbejde med specialets uddannelsesansvarlige overlæge, at sikre afdelingens fortsatte gode og velfungerende uddannelsesmiljø.
Derudover er din opgave at gå forrest og via dine prioriteringer og dit overblik at demonstrere, at drift, forskning og uddannelse er hinandens forudsætninger understøttet af tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Om dig
- Du er uddannet speciallæge i ortopædkirurgi.
- Du brænder for og har lyst til at arbejde med ledelse.
- Du er en dygtig kommunikator og har evnen til at tænke innovativt i forhold til strategisk og tværfaglig planlægning og håndtering af tværfaglige, organisatoriske forandringsprocesser.
- Du kan tænke strategisk, kan bruge data i din ledelse og omsætte det til handling, og du går forrest i at udvikle og implementere nye tiltag.
- Du er en dygtig og synlig leder, der baserer dit lederskab på nærvær, tillid, ordentlighed og professionalisme – regionens iTOP-værdier.
Om Ortopædkirurgisk Afdeling, Region Nordjylland
Ortopædkirurgisk Afdeling servicerer hele Region Nordjylland med knapt 600.000 indbyggere svarende til 10 % af Danmarks befolkning.
Ortopædkirurgisk Afdeling har et samlet budget på ca. 412 mio. kr., 460 medarbejdere - heraf 67 speciallæger og 42 uddannelseslæger. Det samlede ortopædkirurgiske område havde i 2023 ca.10.200 indlæggelser,17.800 operative indgreb og 79.400 ambulante besøg.
Aalborg Universitetshospital er tildelt 23 højt specialiserede funktioner inden for ortopædkirurgi.
Afdelingen har aktiviteter i Hospitalsbyen og på Hobrovej i Aalborg, Regionshospital Nordjylland i Hjørring og Frederikshavn samt på sygehusmatriklerne i Farsø og Thisted, der begge hører under Aalborg Universitetshospital.
Vil du vide mere
er du velkommen til at kontakte vicedirektør Mette Toftdahl pr. mail: mette.toftdahl@rn.dk; mobil 23863286.
Yderligere oplysninger
Stillingen som cheflæge er med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgere vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.
Ansøgningsfrist er den 23. september 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag i uge 42.
Ansættelsesudvalget kan finde det nødvendigt med en yderligere ansættelsessamtale samt personlighedstest.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelsessekretær Gitte Rokkedahl, mail: gr@rn.dk
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




