Bostedet Kærvang Midtbyen søger en Pædagog i et barselsvikariat
Vil du være med til at gøre en forskel? Bostedet Kærvang – Midtbyen søger en pædagog til et barselsvikariat.
Om os
Kærvang er en del af Området for Socialpsykiatri i Region Nordjylland og tilbyder højt specialiserede indsatser til borgere med svære psykiske lidelser og demenssygdomme. Vi arbejder recovery-orienteret og rehabiliterende med fokus på håb, identitet og livskvalitet. Vores faglige tilgang bygger på metoderne Åben Dialog, Personcentreret Omsorg og Motiverende Interview, som sikrer helhedsorienterede og individuelle indsatser.
Kærvang er en arbejdsplads med stort fokus på kompetenceudvikling, og du vil som medarbejder blive en del af flere obligatoriske kursusforløb i de anvendte faglige metoder, konflikthåndtering, NADA etc., samt modtage ekstern supervision flere gange årligt.
Samarbejdet på tværs af faggrupper er en vigtig del af vores hverdag, og du bliver en del af en engageret arbejdsplads med pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.
Afdelingen
- Kærvang Midtbyen ligger centralt i Nykøbing Mors og tilbyder døgndækket bostøtte i lejligheder efter Almenboliglovens §105 og Servicelovens §85 til borgere med svære psykiske lidelser.
- Vi forventer ikke, at du er verdensmester i alt. Vi er gode til at lave strukturerede introforløb, og vi strikker ét introforløb sammen til netop dig – uanset om du helt nyuddannet eller har mange års erfaring. På Kærvang har vi fokus på, at vi er hinandens bedste forudsætninger, og at det er sammen vi skaber det gode og udviklende arbejdsmiljø. Det kræver tillid, ansvarlighed og åbenhed. Du får gode og kompetente kollegaer, som gerne deler ud af deres viden og erfaring.
Vi søger dig, der...
- Er uddannet pædagog og har interesse enten for socialpsykiatri- eller demensområdet
- Har lyst til at arbejde recovery-orienteret og tværfagligt
- Trives i en hverdag med både faglige udfordringer og menneskeligt nærvær
- Bidrager aktivt til et trygt og udviklende miljø for både borgere og kolleger
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt alle på 37 timer med arbejde hver 2. weekend eller hver 3. weekend – efter eget ønske. Der er dog mulighed for ansættelse på et mindre timeantal, hvis dette ønskes.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. indgået med Socialpædagogerne
Stillingen er omfattet reglerne for ny løn.
Der indhentes altid udvidet straffeattest og referencer hos seneste arbejdsgiver inden tilbud om ansættelse.
Bostedet Kærvang er en røgfri arbejdsplads.
Har du spørgsmål?
Afdelingsleder Midtbyen Tanja Haugstrup på tlf. 29 10 19 98 eller på mail: t.haugstrup@rn.dk
Ansøgningsfrist: Den 7. september 2026.
Samtaler forventes at blive afholdt den 18. september 2026.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




