Social- og sundhedsassistent. Nattevagt på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling. Sengeafsnit 2
Kirurgisk social- og sundhedsassistent. Fast nattevagt
På vores afsnit får du supergode kollegaer, som gerne vil høre, hvad du har lavet i weekenden
At arbejde på et mave- og tarmkirurgisk sengeafsnit har alle dage været sjovt, travlt og voldsomt lærerigt.
Vi kan ikke foregive, at det ikke er meget udfordrende at blive en erfaren mave- og tarmkirurgisk social- og sundhedsassistent – men ikke desto mindre har en stor del af personalet været her i over 20 år.
Så har du modet og lysten til at blive en rigtig dygtig social- og sundhedsassistent – så vil vi gerne bruge energi på at oplære dig.
Vores sengeafsnit hedder Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 2, og vi er regionens højt specialiserede enhed for den nedre kirurgiske mave- og tarmkirurgi. Vi behandler overvejende patienter med kræft i tyk- og endetarm samt patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdomme.
Vi søger en fast nattevagt. Vi har ikke besluttet, hvordan dit vagtrul skal være, fordi vi vil finde ud af det i samarbejde med dig.
I oplæringsperioden skal du arbejde i dagvagt i et antal uger. Hvor lang tid vil afhænge af hvilke kompetencer, du kommer med. Du vil blive tilknyttet en kollega – en klinisk makker. I oplæringsperioden tæller du ikke med i normeringen.
Hvad karakteriserer vores sengeafsnit?
- En sygepleje på et højt fagligt niveau – som nogle dage bliver udfordret af travlheden
- Mange meget tilfredse og taknemmelige patienter, som ofte skriver en personlig tak på vores store whiteboardtavle, der hænger på gangen.
- Højt til loftet – vi har altid været gode til at acceptere forskellighed
- Et højt tempo – som er sjovt når det hele spiller men også kan være krævende
- Humor – som indimellem kan blive lidt sort – og larmende
- Alvorligt syge patienter – som fordrer dygtige medarbejdere
- At vi vandt ”Patienternes Pris” i 2024 – hvilket vi er meget stolte af
Har du lyst til at blive en af vores nye kollegaer, vil vi glæde os til at arbejde sammen med dig.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA
Stillingen er til besættelse pr. 01.11.2026 eller efter aftale. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Sanne Brunø-Madsen tlf. 2093 3529.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




