Vil du gøre en forskel i hverdagen for patienter og personale?
Vil du være med til at skabe et rent, indbydende og trygt miljø på hospitalet? Vi søger medarbejdere, der brænder for service og har lyst til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor din indsats er afgørende for, at hospitalet kan fungere optimalt.
Vi har i øjeblikket flere ledige stillinger:
Alle stillinger er på i gennemsnit 37 timer om ugen og følger faste arbejdsplaner, så du altid har struktur på din hverdag.
- Faste fuldtidsstillinger: Vi søger medarbejdere til både morgenhold (kl. 06.00 - 14.00) og hold med skiftende arbejdstider, herunder tidlige vagter, sene vagter og weekendvagter.
- Barselsvikariat (37 timer): En fast fuldtidsstilling med skiftende arbejdstider, primært fordelt på tidlige og sene vagter.
Om jobbet og Operationshuset (OP)
Som en del af vores team i Service & Rengøring bidrager du til at sikre et højt hygiejneniveau og en behagelig atmosfære. En væsentlig del af arbejdet foregår i Operationshuset, som er en central og kritisk enhed på hospitalet.
Som medarbejder i Operationshuset har du ansvar for rengøring af operationsstuer, anæstesiudstyr, lejringsudstyr samt kontorer, personalerum og fællesarealer. Teamet bemandes døgnet rundt, og I vil arbejde tæt sammen om at planlægge og koordinere opgaverne - for eksempel ved at rengøre operationsstuer i fællesskab.
Da arbejdet foregår i et miljø, hvor der ofte er både patienter og medarbejdere til stede, er det vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse og er tryg ved at samarbejde med mange forskellige mennesker. På operationsafsnittet kan der opstå akutte situationer eller hurtige ændringer i programmet, så vi forventer, at du er fleksibel og kan tilpasse dit arbejde løbende.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Taler og skriver dansk, da alle instrukser og mails er på dansk.
- Er tryg ved at bruge mobil og IT i dit daglige arbejde.
- Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske hurtige ændringer.
- Er god til at samarbejde og tage ansvar - både for egne og fælles opgaver.
- Har erfaring fra service- og/eller rengøringsbranchen (det er en fordel, men ikke et krav).
Vi tilbyder:
- En god start med et grundigt oplæringsforløb.
- Mulighed for efteruddannelse som rengøringstekniker gennem AMU Nordjylland.
- En arbejdsplads styret af værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
Arbejdssted
Hospitalsbyen, 9260 Gistrup. Der går flere busser lige til døren: 2, 12, 54 og 954X.
Klar til at søge?
Tryk blot på "Søg job"-knappen. Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail.
Har du spørgsmål?
Kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 - 14.00 i hverdagene.
Det praktiske
Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




