Sygeplejerske til Ungehjemmet Bifrost
”Vil du gøre en forskel for unge med svær selvskadende adfærd?”
Om Ungehjemmet Bifrost
Ungehjemmet Bifrost, et nyetableret døgnbehandlingstilbud beliggende på Brandevej i Aalborg Øst, danner rammen om en integreret, tværsektoriel indsats, hvor samarbejdet mellem tilbud og Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet er tæt og koordineret.
Målgruppen er normaltbegavede unge i alderen 14–22 år med svær selvskadende adfærd – ofte med komorbiditet.
Det faglige fundament er mentaliseringsbaseret miljøterapi (MBMT) med relationsarbejde som bærende element. Derudover arbejdes systematisk med Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI). Tilbuddet er etableret i henhold til Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 samt Servicelovens § 107 og med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel.
Vil du med på rejsen?
Vi søger ikke bare en medarbejder – vi søger en medskaber – en fagligt stærk, reflekteret og engageret, professionel fagperson, der vil være med til at skabe et højt specialiseret socialpædagogisk døgntilbud, hvor tryghed, struktur og udvikling går hånd i hånd.
Vi tilbyder dig:
- Muligheden for at være med til at præge kultur, struktur og faglighed på et spritnyt tilbud
- Et onboardingforløb, mentorordning og uddannelse i de tre faglige metoder
- Løbende supervision og systematisk kompetenceudvikling
- En fast struktur og rytme i hverdagen, der understøtter refleksion og mentalisering – også i pressede situationer
- Tydelig retning og retningslinjer, så du ved, hvad der forventes
- Et stærkt tværfagligt miljø med høj specialisering
- Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
- Et engageret og lærende fællesskab med fokus på trivsel for både unge og medarbejdere
Vi søger dig, der er en faglig stærk og erfaren sygeplejerske og gerne har indsigt i arbejdet med unge med svær selvskadende adfærd. Du trives i et specialiseret miljø, møder unge, pårørende og samarbejdspartnere professionelt og positivt, og ser både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af arbejdet. Du har stærke relations- og mentaliseringsevner, kan bevare ro og overblik i akutte situationer og arbejder engageret og loyalt med de fælles faglige tilgange og metoder, som du omsætter i praksis. Du motiverer og inddrager de unge i behandlingsprocessen og understøtter deres selv- og medbestemmelsesret på en måde, så deres håb og drømme kommer til udtryk.
Du har som sygeplejerske på Ungehjemmet Bifrost et særligt ansvar for den sundhedsfaglige indsats og koordinering, herunder sikre systematisk observation, vurdering og opfølgning på de unges helbreds- og sundhedstilstand samt iværksætte og løbende justere den sundhedsfaglige udredning i samarbejde med ledelsen.
Dine særlige opgaver vil bl.a. være:
- Medicinhåndtering; medansvar for korrekt håndtering, dispensering og administration af medicin, at sikre overholdelse af gældende lovgivning og lokale instrukser samt at oplære og vejlede kollegaer i medicinhåndtering
- Dokumentation og kvalitetssikring; at dokumentere i relevante systemer, at sikre tilbuddet lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed og sammen med tilbuddets anden sygeplejerske være tovholder for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) herunder løbende sagsbehandling og organisatorisk læring heraf
- Tværfagligt samarbejde; i samarbejdet med ledelsen at sikre tilbuddet har fokus på hvilke sundhedsopgaver tilbuddet kan og må løse - herunder beskrivelse af faggruppers ansvar og kompetencefordeling, at sikre et godt samarbejde med samarbejdspartnere under sundhedsloven fx praktiserende læger, hjemmesygepleje, hospitaler og psykiatriområdet samt at deltage i møder og koordinere den sundhedsfaglige indsats på tværs af sektorer
- Sundhedsfaglig sparring og undervisning; at vejlede og oplære pædagogisk personale i sundhedsfaglige problemstillinger, at bidrage til sundhedsfaglig kompetenceudvikling i personalegruppen – fx vejledning og undervisning i førstehjælp samt sikre implementering af relevante sundhedsfaglige retningslinjer, procedurer og instrukser
- Forebyggelse og sundhedsfremme; at arbejde med forebyggelse af tegn på sygdom samt understøtte de unges egenomsorg og mestring
Dine opgaver vil i øvrigt være at tilrettelægge og gennemføre individuelle behandlingsindsatser med afsæt i kommunens bestilling, være kontaktperson for et antal unge og samarbejde tæt med dine kolleger i kontaktteamet og det øvrige pædagogiske personale og ledelse i et tværfagligt miljø, hvor vi spiller hinanden gode. Vi forventer, at du arbejder både dag-/aften- og weekendvagter, som vi tilrettelægger på en måde, så du kan varetage dine særlige opgaver.
Du har weekend arbejde hver anden weekend.
Kan du se dig selv som sygeplejerske på Ungehjemmet Bifrost - og vil du gerne vide endnu mere? …. så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 22115294 eller på mail c.ladehoff@rn.dk.
Derudover kan du følge Området for Socialpsykiatri på Instagram, LinkedIn, Facebook eller kigge på Ungehjemmet Bifrost og Området for Socialpsykiatri (rn.dk) Du kan også få et billede af Specialsektoren ved at klikke på: Specialsektoren
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt.
Processen:
- Ansøgningsfristen er den 22.10.2026
- Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 27.-29.10.2026
- Forud for samtalen fremsendes en case, som skal forberedes og fremlægges til samtalen
- Ved tilbud om ansættelse tages referencer samt indhentes børne- og straffeattest
- Forventet opstart i jobbet er så hurtigt som muligt
Jeg glæder mig til at møde dig
Bedste hilsner Christina Ladehoff
Tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Christina Ladehoff
Titel: Tilbudsleder
E-mail: c.ladehoff@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




