Sygeplejerske til ASA – Akutsengeafsnit Aalborg Universitetshospital – Hospitalsbyen
Vil du være den sygeplejerske, der kan bevare overblik og handle sikkert, når tingene går stærkt? Så læs videre.
I ASA yder vi sygepleje til akutte og uafklarede patienter. Ingen dage er ens, og du ved aldrig helt, hvilke opgaver/udfordringer der kommer ind ad døren – og netop dét, synes vi gør vores speciale spændende.
Hvem er vi?
Fra marts 2026 samles AMA 1+2 og AMA-A i ét fælles afsnit: ASA – Akutsengeafsnit.
Vi modtager primært akutte medicinske og abdominal kirurgiske patienter samt andre akutte patienter, der kræver observation og hurtig udredning og afklaring.
Patienterne er typisk hos os i 6–48 timer.
Sygeplejen hos os er kendetegnet ved den hurtige relation, hvor du på kort tid skal skabe tryghed, overblik og tillid hos patienter og pårørende. I det akutte speciale er det ofte de første minutter og den første kontakt, der sætter retningen for hele forløbet. Derfor arbejder vi målrettet med klar kommunikation, teamsamarbejde og faglighed i mødet med patienten
Det betyder:
Højt patientflow
Mange kliniske vurderinger
Hurtige beslutninger
Tværfagligt teamsamarbejde
Fokus på læring
Akut sygepleje i praksis
Vi arbejder ud fra ABCDE-principperne, når vi observerer og behandler patienter.
Hos os bliver du en sygeplejerske, der lærer noget nyt hele tiden. Du bliver skarp til at:
- spotte ændringer tidligt
- prioritere og skabe overblik
- samarbejde tæt med læger og kollegaer
- handle sikkert i akutte situationer
Du udvikler evnen til at skabe overblik i komplekse forløb, handle på kliniske observationer og arbejde sikkert – også når tempoet er højt.
Hos os er sygeplejersker aktive beslutningstagere og en vigtig del af den akutte indsats. Vi arbejder systematisk og roligt, fordi godt teamwork skaber patientsikkerhed.
Du opbygger en bred og stærk klinisk erfaring, som kan bruges overalt i din videre karriere.
Simulation og stærke kompetencer
Vi træner det, vi gør.
I afsnittet arbejder vi med simulation, hvor vi øver:
- Den akut, kritiske syge patient
- Avanceret hjertestop scenarier
Vi starter selv hjertelungeredning, indtil hjertestopholdet ankommer – fordi vi kan, og fordi vi er dygtige til det.
Høj faglighed – også når tempoet er højt
Selvom der er fart på, går vi aldrig på kompromis med sygeplejen.
Vi prioriterer:
- basal pleje
- kommunikation
- tryghed for patienter og pårørende
Patientforløbene er korte, men relationerne vigtige.
Tryghed, fællesskab og humor
Tempoet kan være højt, men kulturen er tryg.
Hos os får du:
- grundigt introforløb (min. 5 uger)
- mentorordning og tryg oplæring
- tæt tværfaglig sparring
- høj faglighed og kontinuerlig læring
- simulation i egen afdeling
- fleksibel vagtplanlægning
- sociale arrangementer og stærkt kollegaskab
Vi tror på, at høj faglighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Hvordan er hverdagen?
Du står aldrig alene.
Vi hjælper hinanden, bruger hinanden som sparringspartnere og arbejder som ét team.
Vi griner sammen, lærer sammen og løfter opgaven sammen.
Hvem er du?
- nysgerrig på akutsygepleje
- trives i variation og forandring
- kan skabe overblik i travle situationer
- værdsætter teamwork og faglig sparring
- ønsker faglig udvikling
Nyuddannet eller erfaren – hos os er motivation vigtigere end anciennitet.
Det praktiske
Vi søger sygeplejersker til faste stillinger – gerne hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Samtaler afholdes løbende.
Vi er her, når patienterne har brug for os, hvilket betyder, at du skal forvente at arbejde i weekend og vagter.
Du har mulighed for via ”Min Tid” at have indflydelse på, hvordan dine vagter skal ligge efter endt oplæringsforløb.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd. Der indhentes referencer fra tidligere ansættelser, ligesom der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse
Kontakt:
Ledende oversygeplejerske Pernille Studsbjerg Stiller – 20892421 / pest@rn.dk Ledende oversygeplejerske Rikke Frilev – 20758524/ rif@rn.dk
TR Linda Toft – l.toft@rn.dk
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Navn: Pernille Studsbjerg Stiller
Titel: Ledende oversygeplejerske
Telefon: 97664322
E-mail: pest@rn.dk
Navn: Rikke Frilev
Titel: Ledende oversygeplejerske
Telefon: 97664320
E-mail: rif@rn.dk
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




