Fast stilling som terapeut i OPUS
OPUS søger ny terapeut til behandling af unge voksne med psykose. Til dig som har psykiatrisk erfaring, er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut og har lyst til at arbejde i et tværfagligt og helhedsorienteret psykiatrisk tilbud.
Om OPUS
OPUS er et specialiseret ambulant tilbud under Aalborg Universitetshospital for unge voksne mellem 18 og 35 år med nydebuteret psykose inden for skizofrenispektret (F20-F28).
Alle patienter tilknyttes til en primærbehandler, som er den gennemgående person i et intensivt 2-årigt behandlingsforløb. Vores indsats er helhedsorienteret og tværfaglig med fokus på tidlig indsats og støtte til mestring i hverdagen, og tilgangen bygger på kognitiv adfærdsterapeutiske principper.
OPUS er i en spændende udvikling. Vi har netop udvidet både målgruppen og teamet, opstartet integreret behandling af dobbeltdiagnose hos mennesker med psykose og komorbidt problematisk rusmiddelbrug, opstartet telefonrådgivning om tidlige tegn på psykose, samt implementeret VR-behandling til psykose. Du bliver derfor en del af et team, hvor der både er en stærk faglig tradition og lyst til at udvikle nye måder at hjælpe vores patienter på.
Om jobbet
Som terapeut og primærbehandler vil du være ansvarlig for 10 - 12 patienter, du følger tæt gennem to år med ugentlige samtaler det første år.
I forløbet tager vi udgangspunkt i patientens behov og tilbyder bl.a. samtaler, psykoedukation, tilbagefaldsforebyggelse, samarbejde med pårørende og andre aktører, vurdering af effekt og bivirkninger af behandling samt håndtering af eventuelle sociale problematikker. Forløbet indeholder også typisk gruppetilbud såsom psykoedukation, flerfamiliegruppe og socialfærdighedstræning samt psykologisk og/eller ergoterapeutisk udredning og lægelig opfølgning. Behandlingen er assertiv, og en del af behandlingen kan foregå i patientens hjem eller nærmiljø. Geografisk dækker OPUS hele Region Nordjylland, men vi er udkørende fra Aalborg. Stillingen indebærer en høj grad af selvstændigt arbejde, med fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Hvis din bopæl er i Frederikshavn eller Thisted, er der mulighed for 1-2 dages arbejde i dét område om ugen.
Du vil blive en del af en tværfaglig gruppe af primærbehandlere - sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer og fysioterapeuter. Derudover har vi peer-medarbejdere, socialrådgiver, læger, specialpsykologer og lægesekretærer. Tværfagligheden er meget vigtigt for os, og vi gør vores ypperste for at omsætte fagligheden til konkret og virksom hjælp for vores patienter. Gruppen er kendetegnet af et stort og bredt erfaringsniveau, hvor vi samtidig også har en nysgerrighed over for de ting, du kommer med.
Se mere om ambulatoriet på hjemmesiden for psykiatrien.
Din monofaglighed vil også komme i spil
Du får naturligvis også mulighed for at bruge og udvikle din monofaglighed – dels med de andre i teamet af samme faggruppe, dels med psykiatriens øvrige kollegaer.
Fx varetager ergoterapeuter udredning af funktionsniveau, udarbejder sanseprofiler og er typisk hovedansvarlige for gruppeforløb med social færdighedstræning og socialkognitionstræning. Og som fysioterapeut kan du have forløb med patienter ift. kropslige problemer (fx uvirkelighedsfornemmelse, overgrebsfølger, træning af vejrtrækning af åndedræt, bedre fornemmelse af kroppen), ligesom det for mange af vores patienter kan være relevant med en fysioterapeutisk undersøgelse.
Om dig
Vi ønsker en kollega, der er fysioterapeut eller ergoterapeut og ligesom os er dedikerede til at skabe gode behandlingstilbud til mennesker med psykoselidelser.
Det er vigtigt, at det motiverer dig at arbejde med patienter indenfor afdelingens målgruppe. Du har mod på opgaven, er kreativ og trives med forskelligartede opgaver. Du kan sætte patientens behov forrest og hjælpe med at finde dén vej, der er bedst for den enkelte. Vi vil gerne, at du har sundhedsfagligt kendskab og pædagogisk viden og erfaring.
Vores drømmekollega har denne profil:
- Erfaring med behandling og opfølgning af patienter, gerne ift. psykose og tidlig intervention (terapeutisk, medicinsk, psykosocialt) Indgår i arbejdet med interesse, nærvær og respekt for vores målgruppe og har fokus på motivation, mål og samarbejde
- Kan skabe og vedligeholde behandlingsalliance
- Er fleksibel og kan improvisere i opgaveløsning med øje for det enkelte menneske
- Gode samarbejdsevner ift. patienter, netværk, pårørende og kollegaer
- Hviler i egen faglighed og kan dele ud af denne – men også med lyst for at arbejde tværfagligt.
- Er fagligt velfunderet og holder sig ajour.
- Kan bevare roen i en hverdag med mangeartede opgaver og kunne prioritere relevant.
- OBS: Kørekort er nødvendigt pga. udekørende funktion.
For at vedligeholde og udvikle dine kompetencer tilbyder vi:
- Intensivt og specialiseret arbejde med patienter med nydebuteret psykose i tværfagligt team
- Fælles supervision i OPUS
- Kollegial støtte og vejledning gennem team-samarbejde
- Undervisning/kurser i forhold til målgruppen og kompetencer
- En engageret personalegruppe med forskelligartede kompetencer og erfaringsniveau
- Vedligeholdelse af din monofaglighed
- Mulighed for deltagelse i forskning
Det praktiske
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- Fysioterapeuter: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende fysioterapeuter mfl. indgået med Fysioterapeutforeningen.
- Ergoterapeuter: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter mfl. indgået med Ergoterapeutforeningen.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes
- Uddannelse af studerende og elever er en af Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborgs kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
- Samtaler forventes: Fredag 9. oktober 2026
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




