Pædagogmedhjælper til Specialbørnehjemmet Nygården i Brønderslev, vikariat
Vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen for børn og unge med særlige behov – og have et arbejde, hvor nærvær, omsorg og gode relationer er i centrum?
På Nygården søger vi en pædagogmedhjælper, der har lyst til at være en vigtig del af børnenes hverdag og skabe tryghed, glæde og gode oplevelser sammen med dem.
Hos os får du mulighed for at komme tæt på det enkelte barn. Vi arbejder ofte 1–1 eller med få børn ad gangen, hvilket giver tid til nærvær, fordybelse og til at lære barnet rigtig godt at kende.
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og står sammen om opgaverne – også når hverdagen er udfordrende.
Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov, er nysgerrig og har hjertet med i arbejdet.
Hvad skal du lave?
"Jeg er glad for alsidigheden i det pædagogiske arbejde. Der er dage med tid til fordybelse, når arbejdet foregår 1–1, og andre dage, hvor jeg er i flere relationer."
– Pædagog på Nygården
På Nygården arbejder vi typisk 6 medarbejdere sammen omkring 8 børn og unge. Du vil ofte have fokus på 1–2 børn ad gangen.
Det giver dig mulighed for at skabe en tæt relation til barnet, lære dets behov at kende og være med til at skabe en tryg og genkendelig hverdag.
En arbejdsdag kan blandt andet indeholde:
- Nærvær og omsorg: Du er sammen med børnene, skaber tryghed og hjælper dem med hverdagens små og store udfordringer.
- Leg og aktiviteter: Du er med til at skabe gode oplevelser gennem eksempelvis trampolin, gynge, kreative aktiviteter, gåture, musik eller ture ud af huset.
- Struktur og forudsigelighed: Du hjælper børnene med at følge deres daglige rutiner og støtter dem i at forstå, hvad der skal ske.
- Støtte i hverdagen: Du hjælper børnene med måltider, personlig pleje, påklædning og andre daglige gøremål.
- Ro og tryghed: Du lærer at forstå børnenes signaler og hjælper dem med at finde ro, når noget bliver svært.
- Samarbejde: Du arbejder tæt sammen med dine kolleger og deltager i den fælles planlægning og faglige refleksion omkring børnene.
Du bliver en vigtig del af hele barnets hverdag, hvor både de små øjeblikke og de store oplevelser har betydning.
Og du står ikke alene med opgaverne. Vi hjælper hinanden og sørger for, at du bliver godt introduceret til arbejdet og til det enkelte barn.
Nygården er børnenes hjem
"Jeg bliver dagligt fagligt udfordret i vores tværprofessionelle læringsfællesskab, som er kendetegnet ved omsorg og en anerkendende tilgang til målgruppen."
– Pædagog på Nygården
På Nygården er relationen til børnene det vigtigste fundament for vores arbejde.
Vi tror på, at alle gør det bedste, de kan, og vi er nysgerrige på, hvad der ligger bag barnets adfærd.
Nogle børn har brug for meget struktur og forudsigelighed, mens andre har brug for særlig støtte til at finde ro, kommunikere eller deltage i aktiviteter.
Vi arbejder ud fra pædagogiske metoder som neuropædagogik og Low Arousal. Det behøver du ikke kende til på forhånd – vi hjælper dig med at lære det.
Men Nygården er ikke kun en arbejdsplads.
Det er børnenes hjem
Derfor skal der også være plads til grin, leg, hygge, musik og gode oplevelser. Vi danser, pjatter, tager på ture og skaber en hverdag, hvor børnene oplever tryghed, glæde og fællesskab.
Som pædagogmedhjælper er du med til at gøre netop den hverdag mulig.
Hvad får du hos os?
Vi ved, at et godt arbejdsliv også handler om at have et liv ved siden af arbejdet.
Hos os får du:
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for børnene hver eneste dag.
- Tid til nærvær og fordybelse med det enkelte barn.
- Gode og hjælpsomme kolleger, der deler deres erfaringer og viden.
- En grundig introduktion til arbejdet og en mentor, der hjælper dig godt i gang.
- Mulighed for at lære om specialpædagogik, neuropædagogik og Low Arousal.
- Faglig sparring og supervision.
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
- Skiftende arbejdstider med mulighed for fleksibilitet i vagtplanlægningen.
- Arbejde hver anden weekend.
- En hverdag, hvor der både er plads til faglig udvikling, humor og gode oplevelser.
Hvem er du?
"Vi har et rigtig godt kollegaskab. Det er både sjovt, spændende og krævende at arbejde her."
– Pædagog på Nygården
Vi søger først og fremmest en kollega, der har lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov.
Vi forestiller os, at du:
- Har lyst til at arbejde som pædagogmedhjælper – uanset om du har erfaring fra området eller ej.
- Møder børnene med omsorg, tålmodighed og respekt.
- Er nysgerrig på børnenes forskellige behov og måder at kommunikere på.
- Kan bevare roen og være en tryg voksen, også når situationer bliver udfordrende.
- Har lyst til at lege, være aktiv og skabe gode oplevelser sammen med børnene.
- Er ansvarlig, mødestabil og tager del i hverdagens opgaver.
- Har lyst til at lære nyt og tage imod vejledning fra dine kolleger.
- Er god til at samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet.
- Er indstillet på at deltage i personlig pleje og praktiske opgaver.
- Har kørekort.
Du behøver ikke kunne det hele fra første arbejdsdag.
Vi sørger for, at du bliver introduceret til børnene, deres behov og vores pædagogiske tilgang.
Det vigtigste for os er, at du har lysten til at lære, er engageret og kan se værdien i at skabe en god hverdag for børnene.
Det praktiske
Vi har et ledigt vikariat på 33 timer om ugen fra 1. december til 31. maj 2027.
Arbejdstiden er fordelt på dag-, aften- og weekendvagter. Nattevagter kan forekomme ved sygdom og ferie.
- Ansøgningsfrist: 29. oktober
- Ansættelse: 1. december
- Samtaler: 3. november
- Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter indgået med Socialpædagogerne og FOA
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Meyer på tlf. 2244 6027 på hverdage mellem kl. 10 og 12. Charlotte er dog fraværende i uge 43, og derfor kan du i uge 43 kontakte Nygården tlf. 9764 5230.
Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside www.specialbornehjem.rn.dk og Gør karriere (rn.dk)
Kom med indenfor i hverdagen på Specialbørnehjemmene på Facebook: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland og på Instagram: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland (@specialboernehjemmene)
Om Nygården
Nygården er et af Region Nordjyllands fire specialbørnehjem.
Her bor 6 børn fast, og 6 børn kommer i aflastning. Børnene og de unge har forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og har behov for støtte i hverdagen – nogle til det meste, andre til det hele.
Børnene kan blandt andet have autisme, ADHD, cerebral parese, epilepsi og tilknytningsforstyrrelser.
Flere af børnene har intet eller begrænset verbalt sprog. Derfor bruger vi også billeder, tegn og andre former for kommunikation, så børnene får de bedste muligheder for at udtrykke sig.
Fælles for børnene er, at de har brug for en tryg, genkendelig og struktureret hverdag med voksne, der møder dem med omsorg, forståelse og tydelighed.
Vi arbejder tæt sammen i et tværfagligt team med ét fælles mål: At give børnene og de unge en tryg, meningsfuld og udviklende hverdag.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




