Vil du være med til at skabe de rette rammer i Service & Rengøring på Aalborg Universitetshospital?
Kan du kombinere et højt professionelt serviceniveau med en rolig og respektfuld tilgang til mennesker?
Vi søger en engageret rengøringstekniker, der forstår, at rengøring på et hospital handler om meget mere end bare hygiejne – det handler om at skabe trygge, rene og indbydende rammer for patienter, pårørende og personale.
Som en del af vores team vil du være med til at sikre, at de fysiske omgivelser understøtter hospitalets drift og skaber de nødvendige rammer for et sikkert og rart ophold.
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde i et stærkt fællesskab, hvor din professionalisme og din evne til at møde mennesker med omtanke er altafgørende.
Om jobbet
Du bliver en del af Service & Rengøring på Aalborg Universitetshospital.
Arbejdet foregår som teamsupporter på tværs af hospitalets forskellige matrikler i Aalborg efter en fast vagtplan. Som rengøringstekniker er du en uundværlig del af hverdagens logistik, der sikrer et højt hygiejnisk niveau og et sammenhængende patientforløb.
Dine opgaver vil bestå af:
- Rengøringsopgaver på de forskellige matrikler (afdelinger, patientstuer og fællesarealer).
- Rydning og klargøring efter måltider.
- Sikring af, at rengøringen lever op til de højeste standarder for hygiejne og kvalitet.
Da arbejdet foregår i et hospitalsmiljø, kræver det, at du kan begå dig professionelt i mødet med både patienter og pårørende, som kan være i sårbare situationer. Du arbejder tæt sammen med andre faggrupper, og det er vigtigt, at du møder alle med et smil, ordentlighed og professionalisme.
Vi forventer, at du:
- Taler og skriver dansk (alle instrukser, arbejdsplaner og uddannelse er på dansk).
- Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet (herunder digitale opgavesystemer og PersonaleNet).
- Er fleksibel og trives i en hverdag, hvor arbejdssted og opgaver kan variere.
- Har en høj grad af situationsfornemmelse og kan tilpasse din adfærd i mødet med mennesker i forskellige situationer.
- Er god til at samarbejde, tage ansvar for egne og teamets opgaver, og du spotter selv, hvor vi kan blive endnu bedre.
Arbejdstider
Stillingen er på 37 timer i gennemsnit per uge. Du arbejder efter en fast vagtplan, hvor mødetiderne på matriklerne typisk er:
- Kl. 06.00 – 14.00
- Kl. 12.00 – 20.00
Ved feriedækning kan der forekomme afløsning, hvilket kan indebære arbejde på Hospice Vangen.
I forbindelse med afløsning kan der også forekomme weekendarbejde (kl. 12.45 – 20.00).
Bemærk, at de sene vagter (aftenvagter) udelukkende foregår på Hospice.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.
Dit arbejdssted
Dit arbejdssted vil variere mellem hospitalets forskellige matrikler i Aalborg i henhold til vagtplanen.
Om afdelingen
Vi er over 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver.
Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring
Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring
Klar til at søge?
Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Har du spørgsmål?
Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 – 14.00 i hverdagene.
Det praktiske
Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobdetaljer
Kontakt
Our recruitment process
Send in application
Conversations with HR
Meeting the team
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Offer and onboarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Available jobs
Job alert




