Maskinfører til modtagerplads i Hasselager
Vi søger endnu en kollega, der har lyst til at være en del af et stærkt team og bidrage positivt til vores faste modtagerplads i Hasselager.
Er du en erfaren og ansvarsbevidst maskinfører, der trives med praktisk arbejde og store maskiner? Og har du erfaring med affaldssortering?
Så kig med her.
Du skal kunne lide et alsidigt arbejde, hvor du ca. 80% af tiden skal agere maskinfører (gravemaskine og gummiged) og resten af tiden gå praktisk til hånde på opgaverne. Du er mødestabil, har holdånd og bidrager til den gode stemning. Du skal sammen med dine kollegaer være med til at sikre overholdelse af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på pladsen.
Dine arbejdsopgaver vil typisk være:
- Kørsel med gummiged og gravemaskine
- Læsning af lastbiler
- Sortering og håndtering af blandet bygningsaffald, jern mm.
- Generel oprydning og holde orden på pladsen
Dine kvalifikationer:
- Du har erfaring med affaldssortering
- Du har erfaring med betjening af entreprenørmaskiner
- Du er konstruktiv og har en positiv tilgang til opgaverne
- Du er fleksibel og omstillingsparat
- Du har kørekort
- Du taler dansk og gerne engelsk - ikke et krav
Vi tilbyder:
- Løn efter kvalifikationer – i henhold til overenskomst
- Pensions- og sundhedsordning
- Adgang til moderne udstyr og fokus på sikkerhed
Er stillingen noget for dig?
Så send os et par ord om din motivation for at søge stillingen sammen med dit CV via “Ansøg”.
Vi vurderer kandidater på kompetencer og personlige egenskaber og opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, alder, baggrund eller karrierevej.
P. Olesen A/S har ca. 220 medarbejdere og gennem mere end 50 år har vi opsamlet erfaring fra vidt forskellige nedbrydnings- og saneringsopgaver på bygninger, demontering af større fabriksanlæg, stålkonstruktioner, skorstene og broer samt knusning af beton, murbrokker, asfalt og træ. Vi udfører opgaver i hele landet med udgangspunkt i vores 5 afdelinger i Hovedgård ved Horsens, Hasselager ved Aarhus, Fredericia, Roskilde og Ringsted.
Selskabet er en del af NG Nordic, en førende nordisk leverandør af cirkulære løsninger og miljøtjenester. Ved at omdanne affald til værdifulde ressourcer og fjerne farlige stoffer fra kredsløbet undgår vi udledninger, beskytter naturlige økosystemer og øger adgangen til
cirkulære materialer.
NG Nordic er en vigtig del af den nordiske industrielle infrastruktur med en omsætning på 1,3 milliarder euro og et team på cirka 3.400 medarbejdere fordelt på 90 lokationer.
Details
Contact
Navn: Kim Knudsen
Titel: Pladsansvarlig
Telefon: +45 22 74 85 88
E-mail: kkn@p-olesen.dk
Vores pionerer


På NG Nordics affalds- og genvindingsanlæg i Kumla, Sverige, kører jeg en læssemaskine, losser emballeret affald fra lastbiler, vejer alle emballager inden fakturering og sørger for, at de er klar til næste trin i forarbejdningen.”

Hver dag arbejder jeg med en klar mission: at reducere vores negative påvirkning. Gennem nøje overvågning af vores emissioner og løbende forbedring af vores processer og systemer bevæger vi os støt mod nul-emissioner.”
Vores rekrutteringsproces
Ansøg
Udvælgelse
Interview og vurdering
Tilbud og velkomst
Ansøgningsskema
Jobagent
