Arbejdende formænd

P. Olesen A/S har siden 1968 arbejdet med nedbrydning og miljøsanering. Vi er en jysk entreprenørvirksomhed, hvor tingene ikke er mere komplicerede, end de behøver at være, og hvor et ord er et ord. I dag er vi en del af NG Nordic, men familierødderne og den jordnære tilgang er stadig en vigtig del af vores hverdag.

Til afdelingen Nedrivning NORD, SYD og Sjælland søger vi et par formænd, der tager ansvar, skaber overblik og sikrer, at opgaverne bliver løst sikkert, effektivt og i den aftalte kvalitet.

 

Arbejdende formand til nedrivning og miljøsanering

Du tager ansvar for pladsen – og går forrest i arbejdet

Som formand bliver du entrepriselederens og seniorformandens forlængede arm på flere mindre eller enkelte mellemstore projekter. Du får en central rolle på pladsen, hvor du både leder medarbejderne, følger op på sikkerhed og kvalitet og sikrer, at planerne bliver omsat til praksis.

Du er ikke bange for selv at tage fat, men du ved også, hvornår du skal træde et skridt tilbage, skabe overblik og få andre til at løse opgaven.

 

 

 

 

 Dit ansvar

Ledelse og drift på pladsen

  • Du tager ansvar for den daglige drift og fremdrift på pladsen.
  • Du leder og fordeler arbejdet i sjakket med ansvar for op til 25 medarbejdere.
  • Du sikrer, at håndmænd, indlejet arbejdskraft og underentreprenører arbejder efter gældende regler, instruktioner og aftaler.
  • Du følger løbende op på, at arbejdet udføres som planlagt, og reagerer hurtigt, hvis noget afviger.
  • Du deltager selv i de praktiske og fysiske arbejdsopgaver, når det er nødvendigt og muligt.
  • Du går forrest og skaber en kultur, hvor man tager ansvar for både egen og kollegernes arbejdsdag.

Sikkerhed og kvalitet

Sikkerhed er en naturlig del af dit ansvar som formand.

  • Du gennemfører og dokumenterer sikkerhedsrunderinger.
  • Du afholder sikkerheds snakke og sikrer, at relevante forhold bliver kommunikeret tydeligt til medarbejderne.
  • Du følger op på, at de nødvendige værnemidler anvendes korrekt.
  • Du sikrer, at medarbejderne er instrueret og har de nødvendige certifikater og kompetencer til deres opgaver.
  • Du reagerer, hvis du ser forhold, der kan gå ud over sikkerhed, miljø eller kvalitet.
  • Du tager ansvar for at få problemer løst eller bringer dem videre til entrepriseleder eller seniorformand, når de ligger uden for dit mandat.
  • Du dokumenterer de forhold, der skal dokumenteres, og følger op, indtil opgaven er afsluttet.

Planlægning og dokumentation

Du skal kunne arbejde struktureret og have styr på både det praktiske og dokumentationen.

  • Du planlægger miljøsaneringsarbejdet efter gældende krav til blandt andet sluser, værnemidler og miljøvogn.
  • Du læser og forstår miljørapporter, arbejdsbeskrivelser og tegningsmateriale og omsætter dem til konkret handling på pladsen.
  • Du holder KS-mappen og den øvrige nødvendige dokumentation opdateret.
  • Du sikrer, at byggepladshegn, skiltning, adgangsveje, strøm og belysning er etableret og fungerer.
  • Du følger op på materialer, udstyr og øvrige praktiske behov, så arbejdet kan gennemføres uden unødige stop.
  • Du planlægger din dag og prioriterer opgaverne, så både sikkerhed, kvalitet og fremdrift bliver håndteret.

Kunden og koordineringen

Som formand er du en vigtig repræsentant for P. Olesen på pladsen.

  • Du kommunikerer professionelt og løsningsorienteret med kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Du tager ansvar for mindre koordineringer og bestillinger af eksempelvis containere og værktøj
  • Du holder entrepriseleder eller seniorformand orienteret om fremdrift, udfordringer og ændringer.
  • Du melder afvigelser fra plan, aftale eller budget videre i tide – du venter ikke, til problemet er blevet større.
  • Du ved, at god koordinering og tydelig kommunikation er afgørende for, at projektet lykkes.

Din erfaring

  • Du har mindst 1 års erfaring fra nedriverbranchen eller en relevant håndværksmæssig baggrund.
  • En gennemført nedriveruddannelse er en fordel og kan give merit for flere af de relevante kurser.

Har du ikke det hele med dig endnu, er det ikke en stopklods. Vi lægger vægt på den rette indstilling og oplærer dig gerne i det, du mangler – se mere under Certifikater og uddannelse nedenfor.

 

Certifikater og uddannelse

Vi forventer ikke, at du har det hele med fra dag ét. Det vigtigste er, at du har lysten og viljen til at tage ansvar. Mangler du et af certifikaterne, kurserne eller uddannelserne nedenfor, sørger vi for, at du kommer på dem og bliver oplært, så du er klædt på til opgaven – det betaler vi for, og det planlægger vi sammen med dig.

Vi ser gerne, at du har:

  • Kørekort minimum kategori B – gerne B/E med trailer.
  • Certifikat til teleskoplæsser og gerne gaffeltruck.
  • Uddannelse i håndtering af asbest, bly og PCB.
  • Kurser i epoxy, faldsikring, førstehjælp, varmt arbejde og stillads.
  • Arbejdsmiljørepræsentantuddannelse.
  • IT-kundskaber på brugerniveau.

Sprog

Du taler, læser og skriver dansk og kan tale og forstå engelsk. Kan du tysk eller et tredje sprog, er det en fordel på en arbejdsplads med kolleger fra flere lande.

Som person

Du behøver ikke være den, der råber højest. Til gengæld forventer vi, at du tager ansvar, når det gælder.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Tager ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs.
  • Har ordenssans og arbejder struktureret – både på pladsen og med dokumentationen.
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt, også når du skal stille krav.
  • Tør sige fra, hvis noget ikke er sikkert eller bliver gjort korrekt.
  • Kan bevare overblikket og træffe beslutninger, når der er pres på.
  • Er god til at samarbejde og får forskellige mennesker til at arbejde mod samme mål.
  • Går forrest og viser med din egen adfærd, hvad du forventer af andre.
  • Har en positiv indstilling og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og tage mere ansvar over tid.

Det får du hos os

  • Ansvar fra dag ét og frihed til at løse opgaverne inden for de aftalte rammer.
  • Mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
  • Et fast hold og kolleger, hvor mange har været hos os længe.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Pensionsordning og sundhedsordning.
  • Firmabil.
  • Betalt oplæring i de kurser og certifikater, du mangler for at lykkes i jobbet.
  • En arbejdsplads, hvor sikkerhed bliver taget alvorligt – ikke bare skrevet ned i en mappe.

Vi har nultolerance over for alkohol og rusmidler på arbejdspladsen, og det mener vi.

Vi lover ikke, at jobbet bliver nemt. Det er fysisk arbejde, vejret er, som det er, og der kommer dage, hvor tingene ikke går efter planen.

Til gengæld får du et job med ansvar, frihed og synlige resultater. Når du kører hjem, kan du se, hvad du og dit hold har skabt – eller fjernet – i løbet af dagen.

Praktisk

Opstart: Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rigtige, men helst ikke for længe.

Arbejdssted: Med udgangspunkt fra vores hovedkontor i Hovedgård eller vores kontorer på Sjælland.

Ansættelsesform: Fuldtid, fast stilling.

Ansøgning: Tryk på linket nederst på siden. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Spørgsmål: du er velkommen til at sende os en mail på mail@p-olesen.dk hvis du har nogle spørgsmål eller bare gerne vil høre mere om stillingen, vi sørger for du bliver ringet op. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Vi ønsker, at vores rekrutteringsproces skal være retfærdig og inkluderende. Derfor beder vi ikke om billeder eller lange ansøgningsbreve. I stedet bruger vi screeningsspørgsmål for at sikre sammenlignelige ansøgninger. Vi beder dog om kønsoplysninger for at hjælpe os med at sikre en god kønsbalance i rekrutteringsprocessen.
Ansøg

Details

Titel
Arbejdende formænd
Lokation
Hovedgård
Afdeling
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Salary range

Contact

Navn: Katrine Pagh-Emborg
Titel: HR Chef
E-mail: kpe@p-olesen.dk

Vores pionerer

"Jeg tror, at unge i dag gerne vil vide, at deres arbejde afspejler deres værdier – at det, vi gør på arbejdet, stemmer overens med det, vi står for i fritiden. For mig betød det at finde en arbejdsplads, hvor bæredygtighed ikke bare er noget, man taler om, men noget, der virkelig bliver gjort i praksis. Jeg ville være en del af noget ægte, arbejde direkte med virksomheder og se effekten af mit arbejde i praksis. Det var det, der tiltrak mig ved NG Nordic."
”Det, der er vigtigt for mig i mit daglige arbejde, er at kunne hjælpe vores kunder – gennem de transportører, der leverer til os – på en hurtig og smidig måde, samtidig med at jeg sikrer, at vi håndterer affaldet sikkert og på en miljømæssigt ansvarlig måde.

På NG Nordics affalds- og genvindingsanlæg i Kumla, Sverige, kører jeg en læssemaskine, losser emballeret affald fra lastbiler, vejer alle emballager inden fakturering og sørger for, at de er klar til næste trin i forarbejdningen.” 
”Vi lever i en verden, hvor to tredjedele af alt overfladevand er forurenet. Beskyttelsen af denne livsvigtige ressource er centralt i vores arbejde med at gå forrest inden for cirkulær økonomi – et engagement, der betyder, at vi aldrig går på kompromis med naturen.

 Hver dag arbejder jeg med en klar mission: at reducere vores negative påvirkning. Gennem nøje overvågning af vores emissioner og løbende forbedring af vores processer og systemer bevæger vi os støt mod nul-emissioner.” 

Vores rekrutteringsproces

1

Ansøg

Start med at ansøge via vores karriereportal: Upload dit CV og andre relevante oplysninger.
2

Udvælgelse

Vi gennemgår din ansøgning for at vurdere, i hvor høj grad din erfaring og dit potentiale passer til stillingen
3

Interview og vurdering

Vi mødes til en eller flere samtaler, hvor vi lærer hinanden bedre at kende. Afhængigt af stillingen kan dette trin også omfatte en case, en opgave eller andre måder, hvorpå du kan vise dine styrker.
4

Tilbud og velkomst

Hvis du matcher vores forventninger, giver vi dig et tilbud og hjælper dig med at komme godt i gang – så du føler dig klar og velkommen fra første dag.

Ansøgningsskema

Udfyld venligst ansøgningsskemaet herunder for at indsende din ansøgning. Sørg for at inkludere alt relevant information.

Jobagent

Tilmeld dig en jobagent og få besked via e-mail, når relevante stillinger bliver slået op.
Tilmeld dig

Ledige stillinger

Her kan du se de stillinger, der er ledige netop nu. Find en stilling, der passer til din erfaring og send os en ansøgning.