Teamleder til Internal Logistic – NG Nordic, Nyborg

NG Nordic is a leading Nordic provider of circular solutions and environmental services. By transforming waste into valuable resources and removing hazardous substances from circulation, we are avoiding emissions, protecting natural ecosystems and scaling access to circular materials. NG Nordic is a vital part of the Nordic industrial infrastructure, generating EUR 1,3 billion in revenue with a team of about 3,400 employees and 90 sites.

Forestil dig en hverdag, hvor ingen dage er ens. Hvor du som leder skal holde flowet kørende, dine folk motiverede og kunderne tilfredse – på én gang. Det er præcis den udfordring, vi tilbyder dig hos NG Nordic i Nyborg. Vi søger en erfaren leder til en nøglerolle i vores modtagelse, hvor du får reel indflydelse på, hvordan vi optimerer og udvikler håndteringen af farligt affald til vores tre roterovne.

NG Nordic i Nyborg søger en dygtig og engageret teamleder til Modtagelsen, som vil få ansvaret for håndtering og logistik ved modtagelse af farligt affald. Opgaven omfatter sortering, lagerstyring og sikring af et stabilt og effektivt produktionsflow til anlæggets tre roterovnsanlæg til forbrænding af farligt affald med kraftvarmeproduktion.

Team Modtagelse består af 19 medarbejdere, der alle arbejder på sitet i Nyborg med klargøring af farligt affald til produktionen. Stillingen refererer til Senior Manager Material Handling, og du bliver en del af lederteamet, hvor du også deltager i fælles ad-hoc opgaver på tværs af organisationen.

Teamet arbejder tæt sammen med øvrige teams og afdelinger i produktionen og har en central rolle i at optimere det løbende flow af farligt affald. Det indebærer sikring af effektiv drift, koordinering med interne og eksterne interessenter samt løbende håndtering af kundekrav, flowjusteringer og eventuelle hændelser på anlægget – ofte samtidig og under tidspres.

Hos NG Nordic betragter vi god ledelse som en afgørende forudsætning for trivsel, fastholdelse og stærke resultater. Vi arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag og fælles værdier.

Ansvarsområde

Din primære opgave er at lede og udvikle medarbejderne i teamet – og det kræver en leder, der både kan sætte retning og skabe tryghed i en hverdag, der er præget af mange bolde i luften. Med sikkerhed som første prioritet sikrer du et effektivt og optimeret flow af forbehandlet affald til produktionen. En central del af rollen er at navigere i spændingsfeltet mellem driftens krav og kundernes forventninger: du skal kunne træffe hurtige, velovervejede beslutninger, når flowet udfordres, og samtidig sikre, at løsningerne holder på den lange bane.

Du spiller desuden en vigtig rolle i at fremtidssikre flowet gennem initiativer, der øger produktiviteten og understøtter en stabil drift, og du har ansvar for, at de økonomiske midler inden for Internal Logistic anvendes optimalt og i overensstemmelse med de aftalte budgetter.

Dine øvrige ansvarsområder omfatter bl.a. at:

  • Gå foran og sætte standarden for sikkerhed for både medarbejdere og eksterne leverandører
  • Sætte en klar og tydelig retning – også når driften kræver hurtig omstilling
  • Balancere og prioritere mellem driftsbehov og kundekrav på en struktureret og transparent måde
  • Gennemføre løbende forbedringer og optimeringer i samarbejde med teamet
  • Sikre strukturerede arbejdsgange med udgangspunkt i virksomhedens systemer
  • Skabe stærk koordinering og godt samarbejde på tværs af afdelinger
  • Koordinere den daglige drift samt planlægge kommende produktion i tæt samspil med salg og forbrænding
  • Arbejde målrettet med logistik- og lagerstyring
  • Optimere både planlægning og eksekvering af modtagelse og klargøring af affald
  • Afholde tavlemøder og arbejde ud fra en LEAN-tilgang

Dine kvalifikationer

Vi søger en leder med stærke personlige og faglige kompetencer. Du er tryg i lederrollen, tydelig i din kommunikation og i stand til at skabe ro og retning – også når situationen kræver hurtig handling eller vanskelige prioriteringer. Du trives med ansvar og har erfaring med at håndtere komplekse driftssituationer, hvor både interne og eksterne interessenter har legitime krav, der skal balanceres.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med personaleledelse – gerne i en driftsnær kontekst
  • Har en logistikrelateret uddannelse eller tilsvarende baggrund
  • Gerne har erfaring fra proces- eller produktionsanlæg
  • Er en rutineret IT-bruger med fokus på drifts- og produktionsplanlægning

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kommunikerer klart og konstruktivt på tværs af afdelinger og med kunder
  • Har en lyttende, positiv og samarbejdsorienteret tilgang
  • Er proaktiv og tænker udvikling og forbedringer ind i hverdagen
  • Er fleksibel, engageret og har evnen til at bevare overblikket og tænke i helheder – særligt når driften udfordres

Vi tilbyder

Et fagligt og personligt udviklende job i en spændende international virksomhed, hvor du får stor indflydelse på, hvordan flowet af farligt affald til de tre roterovne planlægges, optimeres og videreudvikles. Du tilbydes et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed i udvikling med gode ansættelsesforhold og et attraktivt arbejdsmiljø præget af kompetente, engagerede og hjælpsomme kolleger.

Interesseret?

Send din ansøgning via linket og fortæl os, hvorfor netop du søger stillingen. Vi indkalder løbende kandidater og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of Operations Kenneth Jepsen 2177 1212 eller Senior HR Business Partner Mathies Wang Krenzen på tlf. 29 13 24 35.

 


We want our recruitment process to be fair and inclusive. That’s why we don’t ask for pictures or long application letters. Instead, we use screening questions to ensure comparable applications. We do, however, ask for gender information to help us ensure a good gender balance in the recruitment process.
Ansøg

Details

Titel
Management
Lokation
Nyborg
Afdeling
NG Nordic
Ansøgningsfrist
Salary range

Contact

Navn: Kenneth Jepsen
Titel: Director, Operations NG Nordic Denmark A/S
E-mail: kenneth.jepsen@ngnordic.com

Vores pionerer

"Jeg tror, at unge i dag gerne vil vide, at deres arbejde afspejler deres værdier – at det, vi gør på arbejdet, stemmer overens med det, vi står for i fritiden. For mig betød det at finde en arbejdsplads, hvor bæredygtighed ikke bare er noget, man taler om, men noget, der virkelig bliver gjort i praksis. Jeg ville være en del af noget ægte, arbejde direkte med virksomheder og se effekten af mit arbejde i praksis. Det var det, der tiltrak mig ved NG Nordic."
”Det, der er vigtigt for mig i mit daglige arbejde, er at kunne hjælpe vores kunder – gennem de transportører, der leverer til os – på en hurtig og smidig måde, samtidig med at jeg sikrer, at vi håndterer affaldet sikkert og på en miljømæssigt ansvarlig måde.

På NG Nordics affalds- og genvindingsanlæg i Kumla, Sverige, kører jeg en læssemaskine, losser emballeret affald fra lastbiler, vejer alle emballager inden fakturering og sørger for, at de er klar til næste trin i forarbejdningen.” 
”Vi lever i en verden, hvor to tredjedele af alt overfladevand er forurenet. Beskyttelsen af denne livsvigtige ressource er centralt i vores arbejde med at gå forrest inden for cirkulær økonomi – et engagement, der betyder, at vi aldrig går på kompromis med naturen.

 Hver dag arbejder jeg med en klar mission: at reducere vores negative påvirkning. Gennem nøje overvågning af vores emissioner og løbende forbedring af vores processer og systemer bevæger vi os støt mod nul-emissioner.” 

Vores rekrutteringsproces

1

Ansøg

Start med at ansøge via vores karriereportal: Upload dit CV og andre relevante oplysninger.
2

Udvælgelse

Vi gennemgår din ansøgning for at vurdere, i hvor høj grad din erfaring og dit potentiale passer til stillingen
3

Interview og vurdering

Vi mødes til en eller flere samtaler, hvor vi lærer hinanden bedre at kende. Afhængigt af stillingen kan dette trin også omfatte en case, en opgave eller andre måder, hvorpå du kan vise dine styrker.
4

Tilbud og velkomst

Hvis du matcher vores forventninger, giver vi dig et tilbud og hjælper dig med at komme godt i gang – så du føler dig klar og velkommen fra første dag.

Ansøgningsskema

Udfyld venligst ansøgningsskemaet herunder for at indsende din ansøgning. Sørg for at inkludere alt relevant information.

Jobagent

Tilmeld dig en jobagent og få besked via e-mail, når relevante stillinger bliver slået op.
Tilmeld dig

Ledige stillinger

Her kan du se de stillinger, der er ledige netop nu. Find en stilling, der passer til din erfaring og send os en ansøgning.