Praktikanter til samfunds- og erhvervsanalyser

Aarhus
Center
Erhverv og Samfund
Arbejdssted
Aarhus
Ansøgningsfrist
Afdeling
Erhverv og Samfund
Arbejdssted
Aarhus
Ansøgningsfrist
Praktikanter til samfunds- og erhvervsanalyser

Vil du være med, når vi finder svar på de store samfundsudfordringer i Danmark og Europa? Så er du måske vores nye praktikant i foråret 2027. På Teknologisk Institut i Aarhus søger vi en eller flere praktikanter, som vil være med forrest, når det gælder analyser af fremtidens teknologi, erhverv og kompetencebehov.

Fagligt udbytte
Som praktikant hos os bliver du en del af et dynamisk og fagligt udfordrende konsulentmiljø. Vores arbejde er præget af høje ambitioner og teamwork, hvor omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige aktiviteter i forbindelse med både nationale og internationale opgaver. Hos os er det kunderne og markedet, der bestemmer arbejdsopgaverne, så du skal være parat til at tage imod nye udfordringer. Vi garanterer, at du får afprøvet din metodiske værktøjskasse i praksis og får en smagsprøve på en karriere i konsulentbranchen. Samtidig lægger vi stor vægt på at tilrettelægge et forløb, som både udfordrer dig og matcher dine faglige interesser.  

Praktikopholdet er ulønnet med opstart den 1. februar 2027 og forventet afslutning i juni 2027. Under praktikopholdet får du en personlig vejleder, der vil give dig løbende feedback, så dit faglige udbytte bliver så stort som muligt. Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid, men kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie, hvis du samtidig vælger at følge et eller flere fag.

Samfundsvidenskabelig baggrund
Du er studerende på en lang videregående uddannelse inden for fx statskundskab, økonomi, uddannelsesvidenskab, medievidenskab, kognitiv science eller lign. Du har interesse for og lyst til at arbejde med projekter, der indebærer mange forskelligartede opgaver. Derudover forventer vi, at du:

  • Har gode kvalitative eller kvantitative metodiske færdigheder, og meget gerne begge dele
  • Er nysgerrig på nye teknologier og brugen af AI
  • Kan begå dig problemfrit på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Er dygtig til at kommunikere budskaber til forskellige målgrupper

Vi arbejder for at understøtte beslutninger - nationalt som international
Du bliver en del af Erhverv & Samfund på Teknologisk Institut, hvor vi arbejder med policy-analyser, evalueringer, udredninger og fremsyn for bl.a. EU-Kommissionen, ministerier, styrelser, regioner, kommuner og faglige organisationer. Vi er 17 konsulenter og studenter i centret fordelt på kontorerne i Taastrup og Aarhus. Vi arbejder med teknologiske fremsyn, uddannelsespolitik, erhvervsudvikling og grøn omstilling af brancher. Vores gode renommé gør, at vi har et tæt forhold til en række nøglekunder, hvor vores rådgivning ofte spiller direkte ind på den politiske beslutningsproces.

Du bliver samtidig en del af Teknologisk Institut, som med mere end 1.000 medarbejdere er blandt Danmarks største rådgivningsvirksomheder. Ekspertise og integritet er vores adelsmærke og vi arbejder resultatorienteret for at skabe banebrydende løsninger.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Arne Høeg Haaland på telefon 7220 2870.

Vi holder løbende samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 18. oktober 2026.

Kontaktpersoner

Mød vores folk

”I forhold til arbejdskultur oplever jeg en stor grad af fleksibilitet og frihed, der giver mig mulighed for at udfolde mig og trives både personligt og fagligt.”

Vores rekrutteringsproces

1

Ansøgning

Upload dit CV via vores karriereportal. Fortæl os, hvorfor netop du passer godt til stillingen og vores team.
2

Screening

Vi gennemgår alle ansøgninger grundigt. Vurderer vi, at din profil matcher jobkravene, inviterer vi dig til en første samtale.
3

Samtaler

Processen kan indeholde flere samtalerunder (typisk 2-3). Dette giver både dig og os mulighed for at lære hinanden bedre at kende og afklare gensidige forventninger.
4

Case

For visse stillinger vil du blive bedt om at løse en faglig case. Casen vil typisk blive præsenteret og drøftet i forbindelse med en af samtalerne.
5

Ansættelseskontrakt

Er der et match, sender vi dig et konkret jobtilbud med en ansættelseskontrakt.
6

Onboarding

Så snart du har accepteret tilbuddet, igangsætter vi din onboarding. Vi har fokus på at give dig en god og tryg start, så du hurtigt føler dig som en del af holdet.

Nogle af vores fordele

Gode udviklingsmuligheder

Udvid din faglige horisont og tag næste skridt i din karriere

Kantineordning

Nyd sund mad fra Meyers kantine

Motionscenter

Hold dig aktiv i vores moderne motionscenter

Pension

Skab en tryg fremtid med vores fleksible pensionsordning

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

Få en fleksibel hverdag med plads til både karriere og privatliv

Sundhedsforsikring

Føl dig tryg med vores omfattende sundhedsforsikring

Ansøgningsskema

Ledige job

Kunne du ikke finde det job du søgte?

Gå ikke glip af de seneste jobmuligheder! Tilmeld dig vores mailingliste og få friske jobannoncer leveret direkte til din indbakke.

Kunne du ikke finde det job, du søgte?

Gå ikke glip af de seneste jobmuligheder! Tilmeld dig vores mailagent og få friske jobannoncer leveret direkte til din indbakke.
Insert iframe here via custom code block