Laborantpraktikant til Svampe- og Mikrobiologisk Laboratorium

Taastrup
Center
Træ og Biomaterialer
Arbejdssted
Taastrup
Ansøgningsfrist
Afdeling
Træ og Biomaterialer
Arbejdssted
Taastrup
Ansøgningsfrist
Laborantpraktikant til Svampe- og Mikrobiologisk Laboratorium

Vil du bruge dit praktikforløb i et specialiseret laboratoriemiljø og arbejde med svampe, akkrediterede prøvninger og den grønne omstilling af byggeriet? Vi tilbyder en lønnet praktik på 12 måneder på Teknologisk Institut, hvor du får grundig oplæring, solid faglig indsigt og en plads i et dedikeret og uformelt team. Praktikken starter 1. februar 2027.

Få hands-on erfaring med mikrobiologi, svampe og akkrediterede laboratorieprøvninger
Som laborantpraktikant i Træ og Biomaterialer bliver du en aktiv del af vores mikrobiologiske laboratorie. Her tester og dokumenterer vi, hvordan træ, træbeskyttelse, maling og biobaserede byggematerialer modstår biologisk nedbrydning fra bl.a. skimmel- og trænedbrydende svampe.

Vores analyser sikrer, at nye, miljøvenlige og genanvendte materialer kan holde til virkelighedens fugt og svampepåvirkninger. Du får en hverdag med en god balance mellem klassisk mikrobiologisk håndværk, kemisk prøveforberedelse, imprægnering og systematisk dataopsamling under akkrediterede standarder (EN-standarder og ISO 17025).

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:

  • Mikrobiologiske kerneopgaver: Mediefremstilling (støbning af agarplader og flydende medier), autoklavering og vedligeholdelse af vores svampekultursamling (frysepræparater).
  • Standardiserede prøvninger (EN-standarder): Klargøring af prøveemner, podning og opformering af svampe, endefladeforsegling, eksponering for svampe, vejninger i store serier og stabilitetsvejninger samt journalføring og databehandling i Excel.
  • Prøveforberedelse og kvalitetssikring: Blanding af testopløsninger, kørsel af imprægneringsanlæg, påføring af maling/topcoat, kemikalieregistrering i EcoOnline samt kalibrering, udstyrskontrol og logning af klimaskabe.

Dele af arbejdet er rutineprægede, f.eks. store serier af vejninger, mærkning af emner, opvask og oprydning. Netop derfor er præcision, sporbarhed og aseptisk teknik afgørende, så vores kunder kan stole på resultaterne.

Hvad vi tilbyder
Du får konkret erfaring med akkrediterede prøvninger, kvalitetssystemer og journalføring: viden, der er guld værd på dit fremtidige laborant-CV. Du bliver en del af et laboratorium med høj faglighed, hjælpsomme kolleger og plads til at stille spørgsmål. Med din mentor og en fast laborant ved din side er der god støtte til at blive selvkørende.

Du er præcis, nysgerrig og lærenem
Du er i gang med laborantuddannelsen og klar til at starte den 1-årige obligatoriske lønnede praktik pr. 1. februar 2027.

Du har:

  • styr på grundlæggende laboratoriefærdigheder (aseptisk teknik, pipettering, afvejning og kendskab til autoklave)
  • god talforståelse og er fortrolig med Excel
  • grundlæggende kendskab til laboratoriesikkerhed og kemikaliehåndtering
  • dansk i skrift og tale og engelsk på brugerniveau

Som person er du omhyggelig, struktureret og tålmodig, og du trives med serielt arbejde uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du tager ejerskab over dine opgaver, tør spørge, når noget er uklart, og har lyst til at bidrage til laboratoriets fælles drift og oprydning.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til mikrobiologi eller mykologi, arbejde under kvalitetssystemer/akkreditering eller kemidatabaser som EcoOnline. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Vi oplærer dig grundigt i vores metoder og standarder.

Du bliver en del af Teknologisk Institut
På Teknologisk Institut arbejder vi for, at teknologi forbedrer erhvervsliv, samfund og menneskers liv. Vores værdier bygger på faglighed, uvildighed og innovation.

I Træ og Biomaterialer arbejder vi i krydsfeltet mellem biologisk dokumentation og fremtidens bæredygtige byggematerialer. Hos os får du rammerne til at omsætte din teoretiske viden til praksisnære løsninger i en organisation, der hver dag gør en mærkbar forskel.

Læs mere om os og hverdagen på Teknologisk Institut på www.teknologisk.dk/job.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Annette Hjorthøj Aagaard på tlf. 72 20 30 28.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og dokumentation for igangværende uddannelse (f.eks. eksamensbeviser) senest den 12. november 2026. Du kan med fordel uploade en kort video, hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for netop denne praktikplads.

Kontaktpersoner

Mød vores folk

”I forhold til arbejdskultur oplever jeg en stor grad af fleksibilitet og frihed, der giver mig mulighed for at udfolde mig og trives både personligt og fagligt.”

Vores rekrutteringsproces

1

Ansøgning

Upload dit CV via vores karriereportal. Fortæl os, hvorfor netop du passer godt til stillingen og vores team.
2

Screening

Vi gennemgår alle ansøgninger grundigt. Vurderer vi, at din profil matcher jobkravene, inviterer vi dig til en første samtale.
3

Samtaler

Processen kan indeholde flere samtalerunder (typisk 2-3). Dette giver både dig og os mulighed for at lære hinanden bedre at kende og afklare gensidige forventninger.
4

Case

For visse stillinger vil du blive bedt om at løse en faglig case. Casen vil typisk blive præsenteret og drøftet i forbindelse med en af samtalerne.
5

Ansættelseskontrakt

Er der et match, sender vi dig et konkret jobtilbud med en ansættelseskontrakt.
6

Onboarding

Så snart du har accepteret tilbuddet, igangsætter vi din onboarding. Vi har fokus på at give dig en god og tryg start, så du hurtigt føler dig som en del af holdet.

Nogle af vores fordele

Gode udviklingsmuligheder

Udvid din faglige horisont og tag næste skridt i din karriere

Kantineordning

Nyd sund mad fra Meyers kantine

Motionscenter

Hold dig aktiv i vores moderne motionscenter

Pension

Skab en tryg fremtid med vores fleksible pensionsordning

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

Få en fleksibel hverdag med plads til både karriere og privatliv

Sundhedsforsikring

Føl dig tryg med vores omfattende sundhedsforsikring

Ansøgningsskema

Ledige job

Kunne du ikke finde det job du søgte?

Gå ikke glip af de seneste jobmuligheder! Tilmeld dig vores mailingliste og få friske jobannoncer leveret direkte til din indbakke.

Kunne du ikke finde det job, du søgte?

Gå ikke glip af de seneste jobmuligheder! Tilmeld dig vores mailagent og få friske jobannoncer leveret direkte til din indbakke.
Insert iframe here via custom code block