Drømmer du om personlig og faglig udvikling i et inspirerende miljø, hvor vi udvikler nye, innovative løsninger i samarbejde med førende virksomheder og vidensmiljøer? Så er det dig, vi leder efter.
I Cirkulære Ressourcer, på Teknologisk Institut i Aarhus, arbejder du tæt sammen med fagligt dygtige og entreprenante kolleger. Vi implementerer ny viden og teknologi, der skaber værdi for virksomheder og samfund via rådgivning og udvikling af produkter, materialer og teknologier – med et stærkt afsæt i både den grønne dagsorden og på forsvarsområdet.
Vi arbejder ofte i grænsefladen mellem materialers kemi og mekanik og søger derfor en person, der kan styrke afdelingen med sin faglighed inden for det mekanisk-tekniske område.
Rådgivning og udvikling af tekniske og praktiske løsninger
Du vil komme til at arbejde med tekniske og praktiske løsninger, hvor vi simulerer og bygger opstillinger i pilotskala. Opgaverne varierer fra mindre kundeopgaver til langvarige udviklingsprojekter, hvor du bygger og tester nye løsninger til materialer, produkter eller til produktionen hos virksomheder. Det tekniske udviklingsarbejde i laboratoriet og værkstedet er en central del af rollen, men du deltager også i kundedialog og salgsmøder, hvor din faglighed er med til at forme den rigtige løsning. Dine tekniske kompetencer komplementerer kollegernes dybe materialeforståelse.
Som specialist samarbejder du med dine kolleger om at udvikle og opbygge test-setups og processer inden for vores kerneområder. Herunder mekanisk og kemisk genanvendelse af polymerbaserede materialer (såsom tekstiler, plast og kompositter), opbygning af testanlæg, materialekarakterisering og praktisk problemløsning.
Dine arbejdsopgaver bliver at:
- Designe, opbygge og idriftsætte testanlæg og prototyper; herunder ombygning af eksisterende udstyr, integration af sensorer, automation/styring, specialdesignede komponenter og mekaniske løsninger.
- Yde hands-on problemløsning og fejlfinding på tekniske anlæg og processer.
- Skabe innovative og værdiskabende projekter i tæt samarbejde med nationale og internationale virksomheder og vidensinstitutioner.
- Udføre tekniske analyser og mekaniske tests af materialer og processer, samt stå for dataopsamling og analyse.
- Sikre drift, vedligehold og løbende optimering af teknisk udstyr og testanlæg i laboratorie- og pilotskala.
- Deltage i salgsmøder og kundedialog, hvor du bringer din viden i spil og former den rigtige løsning.
Du får et meget varieret job, hvor du har en stor grad af frihed til løbende selv at præge dine arbejdsopgaver og indsatsområder.
Nysgerrig specialist med stærk faglighed
Vi forestiller os, at du er uddannet maskiningeniør eller har en tilsvarende teknisk baggrund. Du trives i grænselandet mellem teori og praksis og motiveres af at omsætte gode idéer til fungerende, robuste løsninger, der skaber værdi for kunder og samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med opbygning af teknisk udstyr, mekanik, automation eller drift af testanlæg.
- Er nysgerrig på kemiske processer og materialeteknologi (forudgående kendskab er en fordel, men ikke et krav – vi lærer dig det gerne).
- Trives med at veksle mellem selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde.
- Er ambitiøs, opsøgende og tør udforske løsninger uden for dit primære kernefelt.
- Er god til at formidle tekniske løsninger over for kolleger såvel som eksterne kunder.
Du bliver en del af Teknologisk Institut
I Cirkulære Ressourcer arbejder vi med produkt- og procesudvikling samt genanvendelse af materialer ud fra et helhedsperspektiv. Opgaverne spænder fra grøn omstilling til anvendelser på forsvarsområdet, hvor materialers egenskaber, sikkerhed og funktion er afgørende. Med cirka 50 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi og fysik, sættes rammen om et entreprenant og kreativt arbejdsmiljø med et meget højt fagligt niveau.
Vi samarbejder både med de største danske og udenlandske virksomheder, SMV’er og med innovative start-ups. Vi tror på, og ved af erfaring, at brede innovationspartnerskaber på tværs af brancher og fagområder skaber de bedste løsninger – både miljø- og forretningsmæssigt.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Morten Normann-Fyhn på tlf. 72201319 eller sektionsleder Maria Barmar Larsen på tlf. 72201004.
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 9. november 2026. Vi inviterer løbende til samtaler.