Gå til ledige stillinger
Unge passagerer i en af Midttrafiks elbusser i Aarhus

Job og karriere

Vær med til at flytte Midtjylland

Hos Midttrafik skaber vi nem, attraktiv og bæredygtig mobilitet for alle. Find et job, hvor du kan gøre en forskel for tusindvis af rejsende hver dag.

Bliv en del af Midttrafik

Midttrafik er mobilitetsselskabet, der binder Midtjylland sammen med kollektiv transport.

Hver dag har vi ansvaret for, at tusindvis af borgere kommer frem til tiden med letbane, tog og busser. Vi arbejder med kommuner, region og private vognmænd for at sikre sammenhæng på tværs af byer, behov og prioriteringer – og for at gøre transporten stadig mere bæredygtig.

Mange forbinder os med busserne i bybilledet og på landevejene - men det er ikke os, der kører dem. Det er os, der får dem til at køre. Vi driver planlægning og logistik. Vi udvikler digitale løsninger, der gør rejsen enklere. Vi arbejder med data, så den kollektive trafik bliver bedre og mere effektiv. Og vi møder passagererne, når de har brug for hjælp.

Vi tror på, at mennesker præsterer bedst, når der er plads til hele livet. At balance opstår, når der er rum til at være der, hvor du er i din tilværelse. Her er det ikke vigtigt at arbejde mange timer, men at levere kvalitet i de timer, vi arbejder.

Kom med indenfor

Hvad vil det sige at arbejde i Midttrafik? Mød nogle af vores kolleger, og hør dem fortælle om hverdagen, opgaverne og fællesskabet.

  • Christian, Driftsassistent hos Midttrafik

    Christian
    Driftsassistent

    Jeg arbejder med omlægninger af busruter, så kunderne bliver mindst muligt påvirket, når veje bliver spærret. Vi planlægger også buskørsel til store arrangementer som Smukfest, ABC Beach Party og Skive Festival.

  • Natasja, Kundeservicemedarbejder hos Midttrafik

    Natasja
    Kundeservicemedarbejder

    Jeg hjælper vores kunder med spørgsmål om billetter, priser, pendlerløsninger og rejser med bus, tog og letbane. Jeg hjælper dem med at finde den gode løsning, når der opstår spørgsmål eller udfordringer på rejsen.

  • Jens-Ulrik, Studentermedhjælper i Kontrakter hos Midttrafik

    Jens-Ulrik
    Studentermedhjælper

    Jeg arbejder med kontrakter og udbud inden for bus og Flextrafik. Her får jeg lov til at bruge juraen i praksis og arbejde med problemstillinger, man ikke nødvendigvis møder i studiebøgerne.

Sådan rekrutterer vi

Vi gør processen enkel og gennemskuelig, så du altid ved, hvad næste skridt er.

  1. Søg stillingen

    Find den stilling, der passer til dig, og send din ansøgning og dit CV.

  2. Første samtale

    Vi inviterer dig til en samtale, hvor vi lærer hinanden bedre at kende og taler om stillingen.

  3. Anden samtale

    Vi følger op på vores første samtale og gennemgår din DISC-analyse som en del af dialogen.

  4. Er vi det rette match?

    Er vi det rette match? Så glæder vi os til at byde dig velkommen og sikre dig en god start i Midttrafik.

Hvad kan du arbejde med?

Hos Midttrafik er der mange veje ind. Her er nogle af de områder, hvor du kan gøre en forskel.

  • Økonomi

    Tal, analyser og godt beslutningsgrundlag. Her er vi med til at skabe overblik, følge økonomien tæt og understøtte de beslutninger, der får Midttrafik til at fungere.

  • IT

    Digitale løsninger, teknologi og udvikling. Her er du med til at udvikle og sikre de systemer, der får Midttrafik til at fungere – hver dag.

  • Projektledelse

    Fra idé til virkelighed. Som projektleder skaber du overblik, samler mennesker og sikrer fremdrift i projekter, der udvikler den kollektive trafik i Midtjylland.

Hos os får du

Vi vil gerne have, at du trives – både på jobbet og i resten af livet.

  • Sundhedsordning

    Vi passer godt på vores medarbejdere og tilbyder en sundhedsordning, der giver mulighed for hjælp og behandling, når du har brug for det.

  • Fleksible arbejdstider

    Vi har fleksible arbejdstider og skaber plads til, at arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen.

  • Mulighed for frokostordning

    Du har mulighed for at tilvælge en frokostordning, så en god og nem frokost kan være en del af arbejdsdagen.

  • Personaleforening og firmaarrangementer

    Vores personaleforening arrangerer forskellige aktiviteter og sociale arrangementer, hvor der er mulighed for at mødes på tværs af Midttrafik.

  • Mulighed for frikort til kollektiv trafik i Midtjylland

    Du har mulighed for at få frikort til kollektiv trafik i Midtjylland og dermed gøre det nemmere at komme til og fra arbejde med bus og letbane.

  • Betalt frokostpause

    Hos os er frokostpausen en del af arbejdstiden.

Se ledige stillinger

Måske er det dig, vi mangler på holdet? Gå på opdagelse i vores ledige stillinger og se, om der er et job, der passer til dig.

Ikke en stilling for dig lige nu?

Når du tilmelder dig vores jobagent, giver vi besked, så snart der er en ledig stilling inden for dine valg.

Tilmeld jobagent (åbner i en ny fane)